• Forside
  • Nyheder og analyser
    Nyheder og analyser
    Få de seneste nyheder og de mest dybdegående analyser om unge, foreningsliv og demokrati i vores nyheds- og analysesektion.
  • Medlemstilbud
    Medlemstilbud
    Som medlem af DUF kan du blandt andet få assistance til organisationsudvikling, indgå i netværk og deltage i fyraftensmøder.
  • Tilskud og puljer
    Tilskud og puljer
    DUF tilbyder en række muligheder for at søge økonomisk støtte til projekter og aktiviteter i både ind- og udland.
  • DUFs arbejde
    DUFs arbejde
    En række projekter og indsatsområder er kernen i DUFs arbejde for at fremme unges deltagelse i foreningslivet og demokratiet.
  • Om DUF
    Om DUF
    DUF er en service- og interesseorganisation for landsdækkende børne- og ungdomsorganisationer. DUF fremmer unges deltagelse i foreningslivet og demokratiet.
  • Materialer
    Materialer
    I DUFs materialesektion kan du downloade eller bestille bøger, brochurer, analyser og faktaark inden for emner, der vedrører både det nationale og internationale område.

Refleks 2017

Vil du skabe forandring og udvikling i din organisation? Vil du være en bedre leder? Vil du udfordres, og er du åben over for at dele dine erfaringer med andre?
Hvis ja, så er Refleks 2017 helt sikkert noget for dig.
28. april 2017|RSS|Sidsel Stybe Vestergaard

Refleks er en årligt tilbagevendende uddannelsesweekend i DUF. Her er fokus på ledelse af frivillige i en frivillig organisation, og dette års temaer er ”Projektledelse”, ”Unge, foreninger og fællesskaber”, ”Dit personlige lederskab” og ”Internationalt udsyn – nationalt udbytte”.

Du har mulighed for at vælge dig ind på den linje, du synes matcher dine ønsker og udfordringer bedst, og på uddannelsesweekenden vil du få både teori, værktøjer og refleksioner om det givne tema, så du og din organisation bedst muligt kan arbejde hen imod jeres mål.

Projektledelse
På linjeuddannelsen om projektledelse bliver du klogere på, hvordan du kan skabe ejerskab omkring organisationens projekter, du lærer, hvordan du kan involvere frivillige og bliver sikker i alle projektets faser.
Uddannelsen er for dig, som er i gang med et projekt, eller som ønsker at starte et projekt, og som gerne vil udvikle dine faglige kompetencer.

Unge, foreninger og fællesskaber
Unge er i høj grad fremtiden for DUFs medlemsorganisationer. Det er dem, der skal være formænd, kasserer og drive aktiviteter i fremtiden. Men hvad er det egentlig, der engagerer unge i dag, og hvordan kan I arbejde med at tiltrække og fastholde unge i din organisation. Det er dét, linjeuddannelsen ”Unge, foreninger og fællesskaber” gør dig klogere på.
Linjen er for dig, der gerne vil blive bedre til at rekruttere og fastholde medlemmer – og som ønsker at arbejde med, hvordan du kan sikre at de unge ikke forbliver ”menige medlemmer” for altid men også indgår i tillidsposterne i din organisation.

Dit personlige lederskab
Denne linjeuddannelse styrker dig i, hvordan du som leder skaber resultater med og gennem andre. Med afsæt i dig selv som leder og motivator kigger vi på udfordringer omkring både motivation, kommunikation, involvering og etik.
Uddannelsen er for dig, som har ansvar for at lede frivillige i projekter, bestyrelser, arbejdsgrupper eller udvalg, og som ønsker at udvikle dine lederkompetencer.

Internationalt udsyn – nationalt udbytte
Når der er sammenhæng mellem det nationale og det internationale arbejde, opstår der synergi til gavn for det samlede arbejde i foreningen. Hvis læring og erfaringer fra det internationale arbejde skal bidrage til opfyldelse af den danske organisations formål, skal der tænkes strategisk. På denne uddannelse bliver du bedre til netop det. Du lærer at samtænke det nationale med det internationale, og uddannelsen henvender sig til dig, der arbejder internationalt, eller som ønsker at starte et internationalt projekt.

Til trods for et pakket program, er der på refleks også indlagt god tid til pauser, hvor du har mulighed for at sparre og dele erfaringer med kursets andre deltagere. Vi tror nemlig på, at noget af den vigtigste læring sker over en kop kaffe.

Ses vi?

Tilmelding til Refleks 2017 er netop åbnet, og der er et begrænset antal pladser på hver linjeuddannelse.

Se hele programmet for Refleks 2017.

Tilbage til nyhedsoversigten

Seneste nyheder

DUFs modtager inputs fra medlemsorganisationer
I slutningen af september måned har DUF afholdt fire dialogmøder med en række medlemsorganisationer. Formålet med møderne var at bidrage til viden og ejerskab om DUFs aktiviteter og serviceydelser og...
DUF om civilsamfundsstrategi: Uambitiøst
DUFs formand savner en større og bredere satsning på det frivillige Danmark i regeringens nye civilsamfundsstrategi.
Regeringen dropper at fjerne foreningers momsrefusion
Regeringen dropper planen om at spare millioner af kroner på foreningers momsrefusioner efter massiv kritik.

Relaterede nyheder

Relaterede filer

Scherfigsvej 5  |  2100 København Ø  |  Tlf. 39 29 88 88  |  CVR. 13078513