Forslaget om skolevalg stammer fra Valgretskommissionen, som DUF nedsatte, og som i 2011 kom med 28 forslag til, hvordan demokratiet kunne sikres. »Et af forslagene var, at man udvikler et forløb, der ender med et skolevalg med stemmesedler, stemmebokse, brug af tilforordnede og alt det, der sætter den rigtige ramme om et valg. Det er det, vi nu tager op,« siger undervisningsminister Christine Antorini (S) til Folkeskolen og understreger, at skolevalgene er uafhængige træningsforløb i at bruge demokratiet.
Danske skolelever er nogle af de mest kompetente demokrater i verden, og deres demokratiske engagement overgår 68-generationen. Alligevel bliver de i sofaen, når der er valg. Det skal skolevalgene lave om på. ”Vi vil sætte fokus på processen fra at være optaget af samfundet, som danske elever jo er, til rent faktisk at tage stilling til dilemmaer ved at diskutere dem med andre og til sidst også gennemføre valghandlingen. Ved at flere i praksis har prøvet at bruge deres demokratiske stemme i miniformat, håber vi, at flere også stemmer til deres første rigtige valg” siger Antorini.
Kernen i skolevalget er et undervisningsforløb på tre uger, hvor eleverne stifter bekendtskab med stemmebokse, valgtilforordnede og får mulighed for at tage stilling til politiske spørgsmål. På den måde imiteres den rigtige valghandling, og eleverne bliver vænnet til at stemme, inden de opnår valgret. Alle landets skoler inviteres til at deltage i skolevalget, og tilmelding skal ske allerede i april 2014. Udgifterne til projektet er i perioden 2013-17 på seks millioner kroner og deles mellem Undervisningsministeriet og Folketinget.
Norge og Sverige har længe haft positive erfaringer med skolevalg. Norge har afviklet regelmæssige, landsdækkende skolevalg op til de almindelige valg siden 1989, og Sverige har haft en lignende ordning siden 1998. I Sverige deltager 7.-9.-klasser og elever på ungdomsuddannelserne i skolevalget, mens det i Norge kun er studerende ved ungdomsuddannelserne, der stemmer. I Norge varer valget typisk to dage: Den første dag er informationsdag, hvor ungdomspolitikere debatterer på skolerne og uddeler materialer. Og næste dag afholdes valget. I Sverige afsættes ca. 2 millioner kroner til afholdelsen af hvert valg. I 2010 deltog over 1.500 svenske skoler og gymnasier i valget.