Velkommen til Ventilen og Coding Pirates
15-03-2019
DUF optager Ventilen og Coding Pirates som observatørorganisationer.
Ventilen og Coding Pirates er blevet en del af DUF-fællesskabet, efter DUFs styrelse besluttede at optage dem som observatørorganisationer i februar. Styrelsen indstiller til at begge foreninger optages endeligt som medlemmer på DUFs delegeretmødet i 2019.
Ventilen bekæmper ensomhed
Ventilen er en frivillig social organisation, som arbejder for at forebygge og afhjælpe ensomhed blandt unge. Ventilen driver 20 tilbud landet over for unge, der føler sig ensomme, og arbejder desuden for at skabe viden og debat om ensomhed blandt unge.
Læs mere om Ventilen her.
Coding Pirates forener kreativitet og IT
Coding Pirates er en forening, der arbejder for at styrke børn og unges it-kompetencer, kreativitet og opfindsomhed. Coding Pirates holder klubaftener i hele landet, hvor børn og unge kan lære om programmering, teknologi, medier, robotter og spiludvikling.
Coding Pirates arrangerer også events – fx Robotturneringer, hvor børn programmerer robotter, der dyster i forskellige discipliner.
Læs mere om Coding Pirates her.