Tip en ven

Økumenisk Ungdom

På tværs af kirkeskel


Du skal melde dig ind i Økumenisk Ungdom, hvis du gerne vil være en del af et netværk af unge mennesker med forskellige kirkelige baggrunde, der brænder for tværkirkelighed (økumeni) og kirkelig fornyelse.

 

Du får lejlighed til at beskæftige dig med spirituelle, samfundsmæssige og etiske spørgsmål gennem projekter, der sætter fokus på disse temaer. Økumenisk Ungdom er medlem af en række internationale tværkirkelige organisationer, hvor du får mulighed for at prøve kræfter med arbejde på tværs af landegrænser.

Økumenisk Ungdom

  • fileadmin/user_upload/FOTOS/Web-specials/Fader/Fader_MO/OEkumenisk-Ungdom1.jpg
  • fileadmin/user_upload/FOTOS/Web-specials/Fader/Fader_MO/OEkumenisk-Ungdom1.jpg

Kendetegnende for medlemmer i Økumenisk Ungdom er: At man er kristen, har respekt for mennesker med en anden kirkelig eller religiøs baggrund og har interesse for at arbejde med kirkelig fornyelse. Mange er også fuld af gode ideer og har ledt efter et sted at realisere dem i samarbejde med andre unge.

 

Hos Økumenisk Ungdom bliver du udfordret i din egen tro gennem deltagelse i seminarer, studierejser og temadage. Samtidig kan du udvikle dine kompetencer inden for projektarbejde ved at være medansvarlig for arrangementer. I Økumenisk Ungdom er der ikke langt fra tanke til handling. Det er let at få indflydelse på arbejdet, og sammen med andre bryder du nye veje indenfor kirkeligt arbejde.

 

Ved at være aktiv i Økumenisk Ungdom bliver du god til at tænke og arbejde i projektbaserede netværk. Du får kompetence til at samarbejde med mennesker med en anden baggrund end din egen og erfaring med at tænke og arbejde selvstændigt. Du kan få ansvar for ledelse af organisationen ved at sidde i styrelsen. Du kan tage udfordringen op og lede et projekt fra idé til handling. Du kan også blive organisationens repræsentant i en af de internationale kirkelige netværk

Kontakt-info

Økumenisk Ungdom

Kløvermarksvej 4, 8200 Århus N

Hjemmeside

Email: info@(if you can see this please update your browser)oku.dk

Tlf: 20860132

Fax: 86163422