• Forside
  • Nyheder og analyser
    Nyheder og analyser
    Få de seneste nyheder og de mest dybdegående analyser om unge, foreningsliv og demokrati i vores nyheds- og analysesektion.
  • Medlemstilbud
    Medlemstilbud
    Som medlem af DUF kan du blandt andet få assistance til organisationsudvikling, indgå i netværk og deltage i fyraftensmøder.
  • Tilskud og puljer
    Tilskud og puljer
    DUF tilbyder en række muligheder for at søge økonomisk støtte til projekter og aktiviteter i både ind- og udland.
  • DUFs arbejde
    DUFs arbejde
    En række projekter og indsatsområder er kernen i DUFs arbejde for at fremme unges deltagelse i foreningslivet og demokratiet.
  • Om DUF
    Om DUF
    DUF er en service- og interesseorganisation for landsdækkende børne- og ungdomsorganisationer. DUF fremmer unges deltagelse i foreningslivet og demokratiet.
  • Materialer
    Materialer
    I DUFs materialesektion kan du downloade eller bestille bøger, brochurer, analyser og faktaark inden for emner, der vedrører både det nationale og internationale område.

DUF søger international konsulent til ungdomsdelegatprogram

Vil du være med til at styrke unges stemme i globale dagsordener? DUF søger en dygtig international konsulent, som kan understøtte og videreudvikle DUFs ungdomsdelegatprogram.
1. december 2017|RSS|Marie Engberg Helmstedt

Som international konsulent kommer du til at indgå i afdelingen Foreninger og international udvikling sammen med 13 andre ansatte, der arbejder med internationalt udviklingssamarbejde og national organisationsudvikling. En stor del af afdelingens arbejde består i at forvalte puljemidler til DUFs medlemsorganisationers internationale partnerskaber og varetage projekter, som styrker unges deltagelse og indflydelse internationalt. Du kan læse mere om DUFs internationale arbejde på duf.dk/internationalt.

Dine arbejdsopgaver
Du vil være projektleder for DUFs ungdomsdelegatprogram, som fra 2018 er udvidet til at omfatte udsendelse af seks ungdomsdelegater til forskellige FN-fora. Ungdomsdelegaterne vil dække møder i FN under tre tematiske områder: 1) Ligestilling, sundhedsrettigheder og menneskerettigheder, 2) Verdensmål og 3) Klima og miljø.

Som projektleder for indsatsen vil du bidrage til at sikre danske børne- og ungdomsorganisationers stemme i FN og til at forankre globale dagsordener, så som FN’s verdensmål, blandt unge i det danske foreningsliv. Din opgave vil være at udvikle et program for DUFs indsats, som sikrer en stærk strategisk retning, og at ungdomsdelegaterne er klædt godt på til deres rolle.

Dine arbejdsopgaver omfatter:

  • Administrativ og logistisk understøttelse af udsendelsen af ungdomsdelegater
  • Planlægning af ungdomsdelegaternes program for de enkelte FN-møder samt faglig understøttelse af ungdomsdelegaterne før, under og efter møderne
  • Udarbejdelse af interne politiske holdningspapirer samt statements og taler til FN-regi
  • Forankring af ungdomsdelegatprogrammet og globale dagsordener, så som FN’s verdensmål, blandt danske unge, eksempelvis gennem afholdelse af inputmøder og oplysningsindsatser
  • Sikre politisk forankring af ungdomsdelegatprogrammet i DUFs styrelse, eksempelvis gennem udarbejdelse af notater
  • Løbende koordination og strategisk planlægning med Udenrigsministeriet

Kvalifikationer
DUF søger en international konsulent, der gennem frivillig eller professionel erfaring kan opfylde flertallet af følgende kvalifikationer:

  • Godt kendskab til FN-systemet, globale dagsordener og dansk udviklingspolitik
  • Erfaring med projektstyring og -administration
  • Gode formidlingsevner, både på dansk og engelsk
  • Kendskab til FN’s verdensmål – samt gerne flere af de tematiske områder
  • Relevant samfundsvidenskabelig eller humanistisk uddannelse
  • Erfaring fra det frivillige foreningsliv, helst én af DUFs medlemsorganisationer
  • Stærke relationelle kompetencer
  • Arbejder strategisk, målrettet og struktureret.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer. DUF tilbyder en arbejdsplads med stor faglig tillid, et uformelt arbejdsmiljø med gode kollegaer og fine vilkår for balance mellem arbejds- og privatliv.

Ansøgning
CV og ansøgning, mærket ”International konsulent til ungdomsdelegatprogram”, skal sendes til job@duf.dk senest den 15. december kl. 10. Ansættelsessamtaler afholdes den 20. december. Tiltrædelse hurtigst muligt og senest den 1. februar 2018.

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved at henvende dig til international konsulent Marie Engberg Helmstedt på meh@duf.dk / tlf. 60201446.

Tilbage til joboversigten

Seneste job

ER DU DSU’S NYE ORGANISATIONSSMEDARBEJDER?
21. december 2017
Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) søger organisationsmedarbejder 35 timer om ugen. Ansættelse hurtigst muligt fra 1. februar 2018. ER DU VORES NYE ORGANISATIONSMEDARBEJDER? DSU er...
Studiejob: Økonomi- og Fundraisingkonsulent i NAU
2. januar 2018
Kunne du tænke dig at være med i kulissen hos en lille, men betydningsfuld, NGO, hvor du får masser af ansvar og frie rammer i arbejdet med at rejse økonomi til udvikling af ungdomsmiljøer i Danmark?...
DUF søger tre praktikanter til foråret
17. december 2017
Har du mod på at krydre din uddannelse med opsmøgede ærmer i demokratiets maskinrum? Så er et praktikophold i DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd noget for dig.
Scherfigsvej 5  |  2100 København Ø  |  Tlf. 39 29 88 88  |  CVR. 13078513