Emely Maria Shefa
Titel: Ligestilling og SRSR
Mobil: +45 28447967
E-mail: emely.youthdelegate@duf.dk
Emely Maria studerer medicin og har haft ledende roller i International Medical Cooperation Committee (IMCC), herunder som formand for Førstehjælp for Folkeskoleelever (FFF), formand for IMCC på lokalt niveau og økonomiansvarlig for IMCC Exchange og Research Exchange, mm. Hun er fortsat underviser i The International Federation of Medical Students Associations (IFMSA) på internationalt plan. Derudover har hun arbejdet med at fremme unges engagement i EU-valget gennem sociale mediekampagner og har forsket i, hvordan man kan forebygge udviklingen af antimikrobiel resistens hos børn i Afrika. Emely Maria har dertil også været involveret i Ungdommens Naturvidenskabelige Forening (UNF), Red Barnet Ungdom (RBU), Round Square, m.fl.
Emely Maria deltager på danske unges vegne i Kvindekommissionens Samling (CSW), konferencen om befolkning og udvikling (CPD) og Verdenssundhedsorganisationens årsmøde (WHA).
Emner:
- Forebyggelse af vold mod børn og kvinder – med særligt fokus på My Body, My Rights, psykisk og fysisk vold samt beskyttelse af seksuelle og reproduktive rettigheder.
- Digitale rettigheder, men også ansvar – beskytte unges privatliv online, nedsætte digital misinformation samt fremme ansvarlig digital adfærd.
- Bekæmpe ulighed i sundhed uanset køn, sygdom, netværk eller baggrund – sikre fair og lige adgang til forebyggelse og behandling, mindske diskrimination i sundhedssystemet samt styrke viden og indsatser for sårbare grupper.
- Fremme initiativer om mental sundhed – sikre lige adgang til støtte og behandling, øge viden om psykisk trivsel og sørge for afstigmatisering.
Hvorfor har du søgt området ligestilling og SRHR?
Jeg har altid været drevet af en passion for menneskerettigheder, ligestilling og global sundhed, og denne passion har jeg forfulgt gennem mit engagement i foreningslivet og projekter, hvor jeg har set ulighed på tæt hold. Jeg har oplevet, hvordan ulighed rammer både kvinder og mænd, børn, unge og ældre. Ulighed er noget, vi alle møder på et tidspunkt i livet, men jeg tror på, at den kan overvindes, hvis vi har nogen, der repræsenterer os og kæmper for vores rettigheder. Den person ønsker jeg at være. Jeg vil være stemmen, der ser de sårbarheder, vi har, og arbejder for at sikre, at alle får den viden og støtte, de har ret til. Jeg vil kæmpe for en verden, hvor ingen bliver begrænset af deres baggrund eller mangel på ressourcer og information.
Hvordan kan du bruge dit foreningsarbejde?
Mit arbejde på tværs af foreninger har givet mig en dyb forståelse af, hvordan samarbejde og vidensdeling kan skabe reel forandring. Jeg har lært at navigere i forskellige organisatoriske strukturer, samle mennesker om fælles mål og omsætte idéer til konkrete initiativer. Med denne erfaring vil jeg sikre, at vores perspektiver bliver en del af politiske beslutningsprocesser.
Hvad vil du som ungdomsdelegat?
Det må aldrig være et spørgsmål om, hvorvidt man kan leve et liv i sikkerhed og med kontrol over sin egen krop. Det handler om fundamentale rettigheder og muligheden for at leve et liv uden diskrimination og ulighed. Som ungdomsdelegat vil jeg sætte fokus på de sårbare grupper og arbejde for, at alle – uanset køn, sygdom eller ressourcer – får den viden, støtte og repræsentation, de har brug for. Jeg vil blandt andet arbejde for at bekæmpe vold mod kvinder og børn, styrke indsatsen mod mobning og de alvorlige konsekvenser, det har for unges mentale sundhed, samt arbejde for et sundhedsvæsen, der er lige for alle, hvor både mænd og kvinder har adgang til viden om deres krop. Jeg vil også repræsentere de enlige og ensomme, som føler, at de er blevet glemt af samfundet og ikke har en plads – de, der tror, de står helt alene i verden. Jeg vil være deres stemme, sikre, at de bliver set og hørt, og kæmpe for, at ingen skal føle sig usynlige eller uden håb. De skal også have den støtte, de har brug for i deres kamp.