Ungdommens Økonomiske Topmøde
Vær med når Finans Danmark og DUF inviterer til Ungdommens Økonomiske Topmøde med fokus på unges økonomi og trivsel
DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd og Finans Danmark er gået sammen og sætter fokus på unges økonomiske trivsel.
Derfor inviterer vi til Ungdommens Økonomiske Topmøde mandag 10. marts kl. 16:00-18:00 i Fællessalen på Christiansborg, 1218 København K. Kom gerne kl. 15:30 så du har tid til at blive registret som gæst.
Topmødet er samlingspunkt for debatten om unge, økonomi og trivsel, hvor vi vil høre fra unge selv, præsentere nye tal om unges økonomi og afholde en politisk debat om, hvordan man får råd til det gode ungeliv.
Og debatten er vigtigt, for i 2024 konkluderede Finans Danmark i en analyserapport om unges forbrug, gæld og opsparing, at mange unge havde svært ved at sove om natten, på grund af bekymringer om økonomi. Samtidig viser DUFs Demokratianalyse 2023, at privatøkonomi og økonomisk krise står højt på listen over bekymringer for fremtiden.
Ved Ungdommens Økonomiske Topmøde vil der være taler fra blandt andre Christine Ravn Lund, forkvinde for DUF, og Michael Rasmussen, formand for Finans Danmark. Derudover vil analysechef Christian Heebøll præsenterer Finans Danmarks unge-rapport 2025. Dernæst vil der være paneldebat om, hvad der kan gøres politisk med deltagelse af folketingspolitikere og repræsentanter fra ungdomsorganisationer samt en dialogdebat med unge og økonomiskerådgivere.
Det er gratis at deltage i Ungdommens Økonomiske Topmøde, men på grund af begrænset antal af pladser kræver det tilmelding.