Webinar: HVORDAN KAN UNGE BLIVE INDDRAGET I EU?
DUFs ungdomsdelegater Lise Coermann Nygaard og Marek Azoulay Jørgensen arrangerer et webinar om, hvordan du har mulighed for at præge unges vej ind i EU’s maskinrum!
08-12-2020 19:30 - 20:30
DUFs EU-ungdomsdelegater
DUFs ungdomsdelegater Lise Coermann Nygaard og Marek Azoulay Jørgensen arrangerer et webinar om, hvordan du har mulighed for at præge unges vej ind i EU’s maskinrum!
Under arrangementet kan du lære mere om, hvad der kan opnås gennem EU, og hvordan unge mennesker kan bidrage til at forandre EU’s politik.
Lise og Marek tager os igennem arrangementet, og vil byde på både oplæg og interaktive diskussioner. Vi vil bland andet diskutere, hvilke muligheder der er, når 500 millioner mennesker går sammen, og hvordan du som ung i Danmark kan bidrage til at forandre EU.
Under webinaret vil vi også diskutere syv prioriteter for unge, som bliver taget med fra EU’s seneste ungdomskonference, hvor Lise og Marek deltog. De syv prioriteter er:
- Unge skal have ret til at deltage i alle beslutningsprocesser
- Beslutningstagere skal bidrage til, at unge med minoritetsbaggrund bliver engageret og inddraget
- Stemmeret ved alle valg skal nedsættes til 16 år
- Der skal stiftes en ny EU-fond til at opretholde rum og faciliteter til ungdommen.
- EU-fondene skal bruges til at opbygge permanente strukturer for ungeinddragelse
- EU-kommissionen skal arbejde for at skabe sikre digitale rum og færdigheder for unge
- Alle unge mellem 10-16 år skal sikres undervisning i metodisk kritik og kritisk tænkning mindst 1 time om ugen i skolen for at bekæmpe misinformation, falske nyheder og forbedre unges deltagelse i debatter
Program:
19:30 – Velkomst
19:40 – Bingo EU
19.50 – Syv prioriteringer for ungdommen. Hvad betyder de?
20.00 – Hvad synes I? Hvad bør blive en prioritet på EU-plan?
20.20 – Opsamling og afslutning
Tid: tirsdag d. 8. december kl. 19.30-20.30
Sted: Digitalt (info om hvor og hvordan fås efter tilmelding)
Tilmelding: https://duf.nemtilmeld.dk/407/
Vi glæder os! :-)