6 orienteringsformer unge bruger ind i fællesskaber

En inspirationsguide om, hvad der motiverer unge til at indgå i fællesskaber. I denne guide giver vi jer 6 fællesskabsorienteringer, som unge i foreningslivet søger. Guiden er skrevet til jer, der arbejder med at motivere og engagere medlemmer i jeres organisation eller forening.

Fællesskabets betydning for unge
Unge indgår i dag i mange forskellige fællesskaber i flere forskellige arenaer. Her har vi kategoriseret dem i 4:

Familie,
uddannelse,
sociale medier
fritid.

Familien og uddannelsesfællesskaber er to arenaer, som er tilkoblet en samfundsmæssig bestemt ramme. Her bliver rammerne for fællesskaberne i højere grad styret eller defineret på forhånd af institutionen eller familien. Derimod er fritid, foreningsaktivitet, foreningsengagement og sociale medier fællesskabsarenaer, hvor unge selv har en stor indflydelse på hvilken plads, de selv har i fællesskaberne, og hvordan fællesskaberne giver mening i forhold til deres livssituation. Når fællesskaber er valgbare, orienterer unge sig efter, om det er noget, der spejler, hvem man er, om man føler sig velkommen, og hvilke muligheder man har for at få indflydelse på fællesskabet.

Det er derfor vigtigt, at man som forening forholder sig til de 6 fællesskabsorienteringer i denne guide og stiller sig selv spørgsmålet:

Hvilke orienteringsformer oplever vi påvirker de unges valg/fravalg af vore lokale eller nationale aktiviteter?
Skal vi eller skal vi ikke fokusere strategisk på de forskellige orienteringer, og hvilket udfald vil dette resultere i?

Orienteringsformerne er i praksis vævet ind i hinanden, men for at skabe klarhed og overblik er de her beskrevet hver for sig.

Orienteringsformerne

At møde en tryg zone
At komme i spil og få mulighed for at yde en indsats
At have del i idealer og ønsket om et bedre samfund
At kunne bruge det lærte udenfor foreningen og i fremtiden
At høre til et sted, der også er der i morgen
At have det sjovt, være ung og være del af festen

Unge orienterer sig efter fællesskaber og venskaber, hvor man kan være sig selv og blive set og anerkendt som sådan. En tryg zone, hvor man ikke skal præstere og være på, men derimod kan løsne skuldrene og slappe af. Denne orienteringsform kan ses i lyset af de krav om kontinuerligt at udvikle sig selv og præstere, der kendetegner nutidens ungdomsliv. Hvis I vil arbejde med denne orienteringsform, kan I stille jer selv spørgsmålet:

Hvordan arbejder vi som forening med at skabe en tryg zone for vores medlemmer?
Hvor og hvornår er det muligt for vores medlemmer at løsne skuldrene og slappe af?

Unge orienterer sig mod fællesskaber, hvor de oplever at kunne udleve et brændende ønske om at gøre en forskel og sætte et positivt aftryk. Det står helt centralt for de unge i denne orienteringsform, at de selv kommer i spil. Selvom mange af de unge gerne vil sætte et positivt aftryk på noget – en sag – vedrører denne orienteringsform primært de unges forhold til sig selv – at de selv nyder at gøre en indsats – selvom der ikke behøver at være et modsætningsforhold herimellem. Hvis I vil arbejde med denne orienteringsform, kan I stille jer selv spørgsmålene:

Hvordan arbejder vi som forening med at give vores medlemmer direkte indflydelse på aktiviteter?
Hvordan tydeliggør vi den forskel, vores medlemmer gør for foreningen?
Hvordan fortæller eller skriver vi os ind i vores medlemmers egne forståelser af, hvorfor de bruger tid i foreningen. Både i det daglige og når vi fortæller om vores arbejde bredt?

De store fortællinger om livet og samfundet lever fortsat og kommer til udtryk i de unges fællesskabsorienteringer. Det kan fx være det kristne budskab, en politisk overbevisning, en bedre verden eller den grønne omstilling. I denne fællesskabsorientering er det idealerne, det gode samfund, værdierne, sagen, der er i fokus, og orienteringen handler om at deltage i et fællesskab, hvor man arbejder hen imod denne sag. Hvis I vil arbejde med denne orienteringsform, kan I stille jer selv spørgsmålene:

Hvordan arbejder vi med vores værdimæssige og historiske ophav?
Hvorfor eksisterer vores forening overhovedet og kan dette være et grundlag til at engagere flere?
Hvordan fortæller vi de gode historier eksternt og internt i foreningen? De historier, der viser vores indsats betydning både de korte, nære og personlige historier og de store samfundsmæssige og holdningsprægede historier?

Her orienterer unge sig mod fællesskaber, der rummer potentialer i forhold til deres arbejde og fremtidsplaner. Denne orienteringsform kan ses som et udtryk for, hvordan unge søger at orientere sig i et stadig mere konkurrence- og præstationspræget ungdomsliv, hvor der stilles øgede krav til at begå sig og handle ud fra strategiske og nytteorienterede kriterier, og som også stiller krav om at holde sig selv og sin krop vedlige. Hvis I vil arbejde med denne orienteringsform, kan I stille jer selv spørgsmålene:

Hvordan synliggør vi de udviklingsmuligheder vores medlemmer har i vores forening?
Hvilken betydning har foreningsengagement hos os for et fremtidigt job?
Hvordan fortæller vi historien om medlemmer, der har fået karriere gennem foreningsengagement hos os?

Unge orienterer sig mod fællesskaber drevet af en følelse af forpligtelse, eller fordi de trives med den kontinuitet, det giver at have en rolle, som er afgørende for, om fællesskabet fungerer. Denne orienteringsform understøttes af de digitale medier, der gør det muligt at forvalte og håndtere stadigt flere fællesskaber, der således ikke blot danner grobund for mere flygtige og uforpligtende fællesskaber, men også danner grobund for forpligtelse og kontinuitet. Hvis I vil arbejde med denne orienteringsform, kan I stille jer selv spørgsmålene:

Hvordan arbejder vi med at skabe foreningsejerskab?
Hvilke aktiviteter og arrangementer har vi, der skaber en følelse af tilhørsforhold, forpligtelse og kontinuitet?
Hvordan bruger vi andre medier end det fysiske møde til at holde fællesskabet ved lige?

Denne orienteringsform fylder ikke meget i den undersøgelse, der ligger til grund for de 6 fællesskabsorienteringer. Den er alligevel til stede i alle de unges fortællinger, og den udgør en integreret del af danske unges tilblivelsesprocesser og fællesskabsorienteringer. Hvis I vil arbejde med denne orienteringsform, kan I stille jer spørgsmålene:

Hvordan arbejder vi med at have en god fest og ungdomskultur?
Hvornår er festen et positivt element i foreningen og fællesskabet, og hvornår er det ikke?
Hvordan taler vi om fest og ungdomskultur i vores forening?

Guiden er lavet på baggrund af rapporten Unges fællesskaber: Mellem selvfølgelighed og vedligeholdelse 2017 af Maria Bruselius-Jensen og Niels Ulrik Sørensen, udgivet med støtte fra Dansk Ungdoms Fællesråd i forbindelse med forskningsprojektet Fremtid i Forening?

Tilmeld nyhedsbrev

Relateret indhold