7 forhold der har betydning for unges involvering i foreningsdemokratiet
En inspirationsguide om, hvilke forhold der får unge til at involvere sig i foreningsdemokrati. I denne guide giver vi jer 7 forhold, der har betydning for unges involvering i foreningsdemokratiet. Guiden er skrevet til jer, der arbejder aktivt med jeres foreningsdemokrati.
Fælles for foreninger i Danmark er, at de formelt set skal efterleve en bestemt formaldemokratisk struktur, som bl.a. betyder, at der skal være et sæt vedtægter, at der skal vælges en bestyrelse på en generalforsamling, og at medlemmerne både har stemmeret og kan vælges til bestyrelsen. Men herudover er det især de sociale sider af foreningskulturen, som forventes at bidrage til, at medlemmerne får erfaringer med demokratisk deltagelse.
I Dansk Ungdoms Fællesråd arbejder vi med forholdet mellem ”det store demokrati” og ”det lille demokrati”(foreningsdemokratiet). Foreningslivet ses tit som et redskab i forhold til dannelse og opdragelse til det store demokrati, men foreningsdemokratiet har også en styrke og et potentiale i sig selv. At have et godt og levende foreningsdemokrati er med til, at man har engagerede og passionerede medlemmer. Hvis man som forening har et specifikt fokus på foreningsdemokratiet, så ser man på: Hvilke muligheder medlemmerne har for at engagere sig i foreningens anliggende, i hvor høj grad medlemmerne påtager sig frivilligt arbejde og hvordan følelsen af fællesskab og foreningsejerskab er med til at medlemmer stiller op til bestyrelse og udvalg.
I denne guide forholder vi os til det lille demokrati, og hvordan forskellige forhold har en betydning for medlemmers involvering i foreningsdemokratiet.