DUFs tværpolitiske netværk
DUFs tværpolitiske netværk i Ukraine er et dansk-ukrainsk initiativ, som styrker unge ukrainske ungdomspolitikere i deres arbejde for demokratiske reformer i landet samt unges indflydelse på politiske beslutningsprocesser.
Det tværpolitiske netværk i Ukraine er et dansk-ukrainsk initiativ, som styrker unge ukrainere i at etablere tværpolitisk dialog i landet og opbygge demokratiske ungdomspartier. Netværket er en platform, hvor ungdomspolitikere kan mødes og debattere på tværs af politiske skel, partier og landegrænser. Netværket styrker unges indflydelse i ukrainsk partipolitik og understøtter samtidig unge inddragelse på den politiske scene i Ukraine.
Netværket er blevet skabt i kølvandet på Maidan, hvor mange politiske partier spirede frem i Ukraine. Men partierne manglede erfaring med demokratiske organiseringsformer, og netværket med de danske politiske ungdomsorganisationer blev derfor skabt med henblik på at støtte de mange unge demokratiske kræfter med at skabe konstruktiv politisk dialog og sikre unge inddragelse i organisationerne.
To gange om året samles medlemmerne af det tværpolitiske netværk til seminarer, hvor de udveksler erfaringer, trænes i dialog og inspireres af eksterne oplægsholdere. På seminarerne fremmes den tværpolitiske dialog gennem sessioner og workshops, og der bliver sat fokus på at skabe gensidig forståelse, håndtere konflikter og styrke den demokratiske samtale blandt netværkets medlemmer.
Seminarerne kompetenceudvikler også medlemmerne af netværket for at gøre dem til en endnu større ressource for deres respektive organisationer og politiske ledelser. Kompetenceudviklingen består i, at medlemmerne involveres i hinandens politiske aktiviteter og får et konkret indblik i, hvordan andre partier gør tingene.
Det understøtter DUFs overordnede ung til ung-tilgang og giver seminarerne format af ”training of trainers”, så netværkets medlemmer bliver klædt tilstrækkeligt godt på til at kunne gå ud i deres egne partier og give de værktøjer og kompetencer videre, som de selv har opnået.
Netværket er faciliteret DUF, der sørger for at rammesætte netværket samt skabe opbakning blandt moderpartierne i Danmark og at forankre projektet i de danske politiske ungdomsorganisationer. Endvidere sørger DUF for at holde kontakten til de ukrainske politiske ungdomsorganisationer ved lige.
Fra Danmark deltager:
- Konservativ Ungdom - KU
- Radikal Ungdom - RU
- Socialistisk Folkepartis Ungdom - SFU
- Venstres Ungdom - VU
- Liberal Alliances Ungdom - LAU
- Danmarks Socialdemokratiske Ungdom - DSU
- Dansk Folkepartis Ungdom - DFU
- Alternativets Unge - ÅU
Fra Ukraine deltager:
- Youth of Democratic Alliance
- Batkivshchyna Moloda
- SD Platform
- Liberal Youth of Ukraine
- SMS - Union of Young Socialists
- Liberal Democratic League of Ukraine
- Samopomich
- Solidarna Molod
DUFs tværpolitiske netværkInternationale projekter og partnerskaber