Et foreningsliv for alle
Skrevet afMaiken Brunhøj
Foreningslivet er en vigtig ramme for børn og unges fællesskab. Det kan være et frirum, hvor ingen dømmes på baggrund af udseende, oprindelse, seksualitet eller kønsidentitet.
Når man bliver spurgt, vil de fleste insistere på, at ALLE skal kunne være med i deres forening.
Dette er i tråd med DUF, vi ønsker nemlig, at alle børn og unge der har lyst til at være en del af et foreningsfællesskab, skal have muligheden for dette. Derfor har vi alle et fælles ansvar for at nedbryde de barrierer og fordomme, der kan gøre det svært for LGBT+ personer at føle sig trygge og inkluderede i fællesskabet – samtidig med at vi skaber et miljø, hvor alle føler sig komfortable med og trygge i selve inklusionen.
Men hvordan sikrer vi, at foreningslivet også rummer denne gruppe, når man ikke altid kan se med det blotte øje om mennesker identificerer sig som LGBT+ personer?
Hvis vi ikke bevidst inkluderer, risikerer vi, at vi ubevidst ekskluderer
En stigende andel af unge identificerer sig som LGBT+ personer (se faktaboks). I DUF mener vi, at det er centralt, at alle skal kunne være med i fællesskabet - derfor har alle foreninger et ansvar for at sikre, at alle trives heri, og for at styrke fællesskaberne.
Vi ser det som en styrke at arbejde bevidst for inklusion af LGBT+ unge, særligt fordi det ikke er synligt, om man tilhører denne gruppe. Det er vigtigt at være bevidst om, at inklusion ikke alene er den enkeltes ansvar – det er fællesskabets opgave at sikre, at alle føler sig velkomne. Vi mener ikke, at alle skal være med i alle fællesskaber, men at der skal være fællesskaber for alle, også dem der bryder med normerne. Vi er overbeviste om, at diversitet og forskellige livserfaringer bidrager til nuancer og et stærkere fællesskab i foreningerne.
Et trivselsperspektiv - hvad kan foreningerne bidrage med?
I DUFs Ungeanalyse 2023 fremgår det, at man som barn og ung i foreningslivet trives bedre end sine jævnaldrende uden for foreningsfællesskaber. Samtidig viser undersøgelser fra VIVE, at over halvdelen af unge LGBT+ personer oplever angst og depression. Vi ser derfor et stort potentiale i, at foreningslivet kan fungere som et fristed for denne ungegruppe. Ifølge LGBT+ Danmark, er udfordringerne særligt store for medlemmerne af denne ungegruppe, som bor uden for hovedstadsområdet, hvor LGBT+ fællesskaber er færre og mindre synlige. Netop uden for hovedstadsområdet er foreningslivet stærkt og kan bidrage til, at flere unge får en følelse af tilhørsforhold og et sted at passe ind.
Hvad kan vi gøre som forening?
Mange foreninger ønsker at være inkluderende, men mangler måske viden eller ressourcer til at styrke arbejdet med dette. Her er nogle konkrete tiltag, som kan styrke inklusionen i foreningslivet:
Sprog: Foreninger kan med fordel forsøge at neutralisere sproget, et eksempel her kunne være at omtale forældre som forældre fremfor specifikke køn. Foreninger kan også slå ned på jokes om bl.a. seksualitet, da det kan skabe utryghed – selv når det ikke er rettet mod en bestemt person.
Sådan kan I tage inklusion et skridt videre:
Trygge rum: Man kan med fordel etablere ’tryggere-rum-aftaler’ i foreningen. Med disse aftaler kan man rammesætte, hvordan man får sagt fra, hvis man oplever noget grænseoverskridende. Aftalen kan også være med til at skabe rum til- og retningslinjer for, hvordan man laver plads til, at alle kan være med.
I DUF tror vi på, at foreningslivet skal være for alle – også for dem der ikke nødvendigvis passer ind i de traditionelle kasser. Ved at være inkluderende, kan vi sikre, at alle unge føler sig som en del af fællesskabet – også LGBT+ unge, der måske ellers står udenfor. Lykkes vi med at skabe et trygt rum for alle unge, kan det bidrage til værdifuld indsigt og nye perspektiver i foreningerne. Det vil skabe et rigere og mere mangfoldigt foreningsliv for alle.
