Hvis din lokalforening er godkendt som folkeoplysende forening, har foreningen ret til tilskud efter folkeoplysningsloven. Dog er det ifølge folkeoplysningsloven kun børn og unge under 25 år, der er berettiget til tilskud, men i flere kommuner ydes tilskud til unge, voksne og ældre over 25 år.
Hvad gives der tilskud til?
Jævnfør Folkeoplysningsloven har folkeoplysende foreninger ret til tre former for støtte. De har ret til at få henvist lokaler af kommunen, de har ret til at få lokaletilskud på minimum 65 procent og aktivitetstilskud (eller medlemstilskud) til alle medlemmer under 25 år. Størrelsen af aktivitetstilskuddet er ikke defineret, og der findes stort set ikke to kommuner, der har samme tilskudsmodel.
De fleste kommuner giver andre former for tilskud, ud over hvad Folkeoplysningsloven foreskriver. Nedenfor gives en oversigt over, hvordan og i hvilken form kommunerne yder tilskud ifølge en undersøgelse, som DUF har gennemført i 2009.
Oversigt over tilskud:
- Lokaletilskud: 1/3 af kommunerne giver 65 procent, 1/3 giver 75 procent og 1/3 giver over 75 procent i lokaletilskud.
- Aktivitets- og medlemstilskud: Alle folkeoplysende foreninger med medlemmer under 25 år skal modtage et aktivitets- eller medlemstilskud af en vis størrelse – altså ikke symbolsk. Nogle kommuner giver begge tilskudstyper. Tre ud af fire kommuners aktivitets- og medlemstilskud er afhængige af foreningernes aktivitetsniveau, medlemkontingent eller aktivitttype. Hver fjerde kommune giver et fast tilskud pr medlem. Kommunerne kan prioritere nogle aktivitetstyper frem for andre og for eksempel øge tilskud til foreninger, der udøver sundhedsfremmende eller integrerende aktiviteter.
- Foreningstilskud eller grundtilskud: Flere kommuner giver et grundtilskud til foreninger med et minimum af børn og unge under 25 år, for eksempel mindst 10 medlemmer i aldersgruppen.
- Uddannelsestilskud: Kommunerne er ikke forpligtede til at yde uddannelsestilskud. Fire ud af fem kommuner giver uddannelsestilskud i en eller anden form.
- Udviklingspulje: Kommunerne skal have en udviklingspulje, der kan give tilskud til aktiviteter med et folkeoplysende sigte. Både folkeoplysende foreninger og selvorganiserede grupper kan søge puljen.
- Tilskud til specifikke aktiviteter: Hver 5. kommune giver mindre tilskud til specifikke tilskud, for eksempel lejrtilskud, ferieaktiviteter, venskabsbysamarbejde.
Vigtigt, når du søger tilskud:
- Find ud af, hvornår de kommunale frister for ansøgning er, så du får søgt i tide.
- Orienter dig på kommunens hjemmeside.
- Tag kontakt til kommunen - ofte fritids- og kulturafdelingen. Kommunen har pligt til at vejlede omkring tilskud.
- Du kan også tage kontakt til din landsorganisation eller andre foreninger i kommunen, der modtager folkeoplysningstilskud.
Folkeoplysningsloven er en såkaldt rammelovgivning, som indebærer, at kommunerne kan skræddersy deres egne tilskudsmodeller. Denne gennemgang af ret og muligheder i folkeoplysningsloven er en opsummering af de områder, som kan være relevante for medlemsorganisationernes lokalforeninger.
Folkeoplysningspolitik
Ifølge folkeoplysningsloven har alle kommuner pligt til at udarbejde en folkeoplysningspolitik. Folkeoplysningspolitikken skal som minimum beskrive følgende punkter:
- Målsætning for borgernes deltagelse i det folkeoplysende foreningsarbejde.
- Rammerne for det folkeoplysende foreningsarbejde i kommunen, herunder de fysiske rammer
- Samspillet mellem den støtteberettigede folkeoplysende virksomhed og de uorganiserede grupper i kommunen, herunder oprettelsen af en kommunal udviklingspulje.
- Samspillet mellem den folkeoplysende virksomhed og øvrige politikområder, herunder muligheder for indgåelsen af partnerskaber.
- Afgrænsning af aktiviteter inden for den folkeoplysende virksomhed i forhold til tilgrænsende aktiviteter.
- Omfanget og karakteren af brugerinddragelsen for den folkeoplysende virksomhed, herunder oprettelsen af et udvalg, som kommunen er forpligtet til at inddrage i den folkeoplysende virksomhed – et såkaldt §35 stk. 2-udvalg.
Generelle principper for kommunal sagsbehandling
Hver enkelt kommune har som nævnt adgang til at udarbejde egne tilskudsmodeller og praksis. Når en kommune træffer afgørelser efter folkeoplysningsloven, er kommunerne også underlagt de generelle krav til myndighedsudøvelse, som følger af forvaltningsloven, offentlighedsloven og de forvaltningsretlige grundsætninger.
Det betyder eksempelvis, at:
- En skriftlig afgørelse fra kommunen skal være begrundet, medmindre afgørelsen giver foreningen fuldt ud medhold.
- En afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, som afgørelsen er truffet efter, samt –såfremt afgørelsen hviler på et skøn – angive de hovedhensyn, som har været bestemmende for skønsudøvelsen, dvs. hvad kommunen har lagt vægt på.
- Der skal være lighed i afgørelser, dvs. foreninger og aktiviteter med samme funktion og indhold skal behandles lige. Afgørelser skal endvidere være saglige.
- Kommunen er også forpligtet til at give aktindsigt og foretage partshøring mv. i henhold til forvaltningsloven.
For at være folkeoplysende forening skal foreningen opfylde følgende krav:
- Foreningen skal have et sæt vedtægter, hvoraf der fremgår et formål.
- Foreningen skal have en bestyrelse og være demokratisk opbygget.
- Foreningen skal tilbyde folkeoplysende aktiviteter.
- Foreningen skal bygge på aktivt medlemskab og have mindst fem betalende medlemmer.
- Foreningen skal som udgangspunkt være åben for alle, som tilslutter sig foreningens formål*.
- Foreningen skal være hjemmehørende i kommunen**.
- Foreningen skal have faste planlagte aktiviteter, som forventes at forløbe over et helt år, og desuden skal formålet være almennyttigt, dvs. komme fællesskabet til gode og ikke være kommercielt.
Kommunen eller evt. folkeoplysningsudvalget (hvis kompetencen er uddelegeret) vurderer, om en forening opfylder ovenstående krav og dermed kan godkendes som folkeoplysende forening.
Når en forening godkendes som folkeoplysende, får den nogle rettigheder og nogle muligheder. Som folkeoplysende forening har man ret til:
- Aktivitetstilskud til børn og unge under 25 år.
- Anvisning af egnet lokale fra kommunen eller lokaletilskud til egne eller lejede lokaler på mindst 65 procent af driftsudgifterne.
Ad 1: Aktivitetstilskud
- Kommunen fastsætter en aktivitetstilskudsmodel ud fra lokale forhold, fx ud fra hvilke politiske områder kommunalbestyrelsen prioriterer.
- Kommunerne kan lovligt fastsætte regler om differentieret tilskud til forskellige aktivitetstyper eller for forskellige aldersgrupper. Dette kan kun ske, hvis differentieringen er besluttet politisk.
- Foreninger med politisk, religiøs eller idébestemt baggrund skal vurderes på lige fod med andre folkeoplysende foreninger som idrætsforeninger.
- Der er ikke nogen fast sats for aktivitetstilskud i folkeoplysningsloven, men tilskuddet skal have en størrelse, så det udgør et reelt tilskud. I udregningen af tilskuddet kan fx størrelsen på deltagerbetalingen, foregående års aktivitetsniveau og medlemstal indgå.
- Kommunen har mulighed for et vidt skøn i forhold til, hvilke aktiviteter den enkelte kommune anser som folkeoplysende, og hvordan tilskud fordeles mellem disse.
- Man må ikke særbehandle navngivne foreninger, fx navngivne idrætsklubber eller spejdergrupper, men som nævnt gerne aktivitets- og foreningstyper.
- Aktiviteter, der kan betegnes som egentlig gudsdyrkelse, kan ikke indgå i tilskudsgrundlaget***.
- Det er ikke tydeligt i loven, i hvor høj grad kommunen må stille krav til den konkrete anvendelse af aktivitetstilskud. Dette vil bero på en konkret vurdering. Dog må man forvente, at princippet om egenforvaltning i høj grad gælder for aktivitetstilskud, hvilket vil sige, at foreningen selv råder over det tilskud, den tildeles.
Ad 2: Lokaletilskud og anvisning af lokaler
- Ved ”egnet” forstås, at lokalet er beliggende i rimelig nærhed af medlemmerne, og at de er anvendelige i forhold til den aktivitet, foreningen laver.
- Aktiviteter for børn og unge samt lokaler til folkeoplysende aktiviteter for handicappede har fortrinsret ved anvisning af kommunale lokaler.
- Lokaletilskud kan ligesom aktivitetstilskud differentieres, således at nogle aktiviteter modtager større tilskud end andre (dog aldrig mindre end 65 procent af driftsudgifterne). De 65 procent i tilskud gives på baggrund af faktisk afholdte udgifter til fx husleje, el, vand og varme.
- Kommunen kan afvise nye ansøgninger om lokaletilskud, hvis kommunen kan anvise egnede lokaler. Med nye ansøgninger forstås: Ansøgninger fra nye foreninger, eksisterende foreninger, der søger tilskud til nye lokaler, udvidelse af timetal i lokaler, ændringer af eksisterende lokaler.
Øvrige støttemuligheder inden for folkeoplysningsloven
Kommunerne har stor mulighed for at lave særlige ordninger inden for folkeoplysningsloven. Her er nogle af mulighederne nævnt, men det er op til hver enkelt kommune, hvad den vil tilbyde de folkeoplysende foreninger.
- Tilskud til lederlønninger. Dette kan også indgå som en faktor i tilskudsmodellerne.
- Tilskud til voksne over 25 år:
- Kommunen kan give tilskud til aktiviteter for voksne over 25 år.
- Tilskud til voksne skal gives efter samme regler som for børn og unge: Lige vilkår for aktiviteter med samme funktion og indhold.
- Kommunen kan reducere tilskuddet efter andelen af voksne og 25 år.
Kommunen skal have en udviklingspulje, der kan give tilskud til aktiviteter med et folkeoplysende sigte. Både folkeoplysende foreninger og selvorganiserede grupper kan søge puljen.
Ud over de lovpligtige aktivitets- og lokaletilskud kan kommunen uden for folkeoplysningsloven have tilskudspuljer, hvor der er aktivitetskrav til anvendelse af puljens midler. Det kan for eksempel være projektpuljer, sundhedspuljer og uddannelsespuljer.
Klagemuligheder
Det er kommunen, der træffer den endelige administrative afgørelse på folkeoplysningsområdet. Det betyder, at en afgørelse om afslag på at blive kategoriseret som folkeoplysende forening eller et afslag på tilskud ikke kan indgives til eksempelvis et klagenævn.
En kommune kan kan/skal dog altid efter anmodning genoptage en sag, hvis betingelserne for genoptagelse er opfyldt (eksempelvis hvis kommunen har begået alvorlige sagsbehandlingsfejl, eller der er fremkommet nye væsentlige oplysninger i sagen m.v.).
Det er Statsforvaltningen, der fører tilsyn med landets kommuner. Statsforvaltningen bestemmer selv, om den vil rejse en tilsynssag over for en kommune, eksempelvis på baggrund af en henvendelse fra DUF eller en forening.
Hvis I overvejer at kontakte Statsforvaltningen, bør I først søge rådgivning ved jeres landsorganisation eller DUF.
Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder. Ombudsmanden kan kritisere og anbefale myndigheder at behandle en sag igen og eventuelt ændre deres afgørelse, men kan ikke selv træffe afgørelser. Såfremt I overvejer at kontakte Folketingets Ombudsmand, bør I først søge rådgivning ved jeres landsorganisation eller DUF.
Kommunen og folkeoplysningsudvalget
- Kommunen skal oprette et §35, stk. 2- udvalg, som kommunalbestyrelsen er forpligtet til at inddrage i alle sammenhænge af generel betydning for den folkeoplysende virksomhed.
- Udvalget skal inddrages i 1) folkeoplysningspolitikken, 2) kommunens budget for området, 3) kommunens regler for tilskud til folkeoplysning.
- Kommunen kan vælge at uddelegere kompetencer til udvalget, fx godkendelse af folkeoplysende foreninger, lokalefordeling og fordeling af puljepenge.
- Udvalget skal have repræsentation for den virksomhed, der kan få tilskud efter loven.
- Kommunen må ikke uddelegere ansvar for fastsættelse af retningslinjer og afgørelser til paraply- eller interesseorganisationer.
- Kommunen har ansvaret for at offentliggøre de regler og rammer for tilskuddet, som kommunalbestyrelsen fastsætter.
Kun undervisningsministeren kan fastsætte bindende regler for, hvad der er folkeoplysende aktivitet. Hvorvidt en aktivitet er folkeoplysende eller ej, vurderes suverænt af den enkelte kommune. I nogle kommuner er disse kompetencer henlagt til et folkeoplysningsudvalg (§ 35 stk. 2- udvalg).
Hvis I får afslag
Hvis I som forening får afslag på eksempelvis en anmodning om godkendelse som folkeoplysende forening eller et afslag/nedslag på tilskud til lokaler eller aktiviteter, kan I kontakte DUFs juridiske konsulent for en vurdering af, om kommunen har handlet korrekt.
Folkeoplysningsloven fra 2011 forpligter kommunerne til at yde tilskud til de folkeoplysende foreninger, som har hjemme i kommunen.
Kommunerne skal ifølge folkeoplysningsloven og folkeoplysningsbekendtgørelsen anvise lokaler til foreninger, give tilskud til egne/lejede lokaler og give aktivitetstilskud.
For at en forening er støtteberettiget efter folkeoplysningsloven, skal kommunen i første omgang godkende foreningen som folkeoplysende. Herefter skal kommunen behandle de konkrete ansøgninger om lokale- og aktivitetstilskud. Kommunernes procedurer står ofte på kommunernes hjemmesider, gerne under Kultur & Fritidsforvaltningen.
Noter
* En saglig afgrænsning er ok, for eksempel hvis man ud fra formålet kan se, at foreningen kun er for piger/kvinder.
** Hvorvidt en forening er hjemhørende i en kommune, vurderes af kommunen eller folkeoplysningsudvalget, hvis kompetencen er delegeret til dette.
*** Egentlig gudsdyrkelse er eksempelvis kirkelige handlinger som konfirmationsforberedelse, dåb og konfirmation. DUF har tidligere beskæftiget sig med tvivlsspørgsmål omkring definitionen af gudsdyrkelse og kan kontaktes for nærmere rådgivning.
