Vi er i en tid, hvor vi bliver stadigt klogere på, hvordan faktorer som sexisme, mobning og diskriminering er til stede i vores samfund og har ødelæggende virkning på relationer og fællesskaber. Som foreninger har vi et ansvar for at skabe rammerne for et åbent og trygt fællesskab, og samværspolitikken er et af de vigtigste redskaber til dette. Samværspolitikken definerer jeres grænser for acceptabel opførsel, og giver jer mulighed for at sætte ind overfor grænseoverskridende adfærd. Processen med at udarbejde en samværspolitik og løbende opdatere den, kan I sig selv starte en samtale, der gør foreningen til et tryggere og bedre sted at være. Og arbejdet med at udarbejde en politik signalerer over for medlemmerne, at foreningen tager medlemmernes samvær og trivsel alvorligt, og at I tager ansvar for at skabe de bedst mulige rammer for en god samværskultur.
En samværspolitik er de regler og rammer foreningen sætter op for fællesskabet. Det er en måde at forebygge potentielle misforståelser, forventningsafstemme mellem ansatte og frivillige, sikre medlemsbeskyttelse og forebygge overgreb på børn og unge. Når vi i DUF bruger begrebet samværspolitik, dækker det over retningslinjer for samvær, samværspolitik, spilleregler eller kodeks for samvær.
Det er vigtigt at påpege, at der ikke findes ét enkelt svar på en samværspolitik, som vil passe til alle DUFs medlemsorganisationer. Det er vigtigt at samværspolitikken i foreningen bliver udarbejdet og bearbejdet i dialog mellem foreningens børn, unge og voksne. Det er vigtigt, at medlemmerne er med til at drøfte spillereglerne for samværet i foreningen. På den måde kan I få sat ord og billeder på, hvad jeres medlemmer opfatter som krænkende opførsel og godt samvær. Du kan læse mere om at skabe en god proces i organisationen længere nede i artiklen.
Når vi taler om grænseoverskridende adfærd, kan der være flere niveauer og grader af alvorlighed af krænkelser. Oversigten herunder illustrerer hvilke grænser der findes i foreningslivet, og oversigten har til formål at definere hvad en samværspolitik primært skal beskæftige sig med.
En samværspolitik vil se forskellig ud i forskellige organisationer. Form og indhold vil afhænge af, hvilken organisationen I er, og hvilke målgrupper og aktiviteter organisationen beskæftiger sig med. Vi præsenterer her to forskellige modeller som I kan lade jer inspirere af. I virkeligheden vil de fleste samværspolitikker ligge et sted midt imellem de to modeller.
Model 1: den individuelle
Denne model for samværspolitikker indebærer, at organisationen ikke tolererer nogen former for diskrimination, overgreb eller krænkelser, og at I lader det enkelte medlems definition på hvad vedkommende oplever som grænseoverskridende definere, hvornår der er brud på samværspolitikken.
Fordelen med denne samværspolitik er, at den giver det enkelte medlem retten til at sætte sine egne grænser, og foreningen respekterer herved at alle har forskellige grænser. Samtidig understreger den, at organisationen er parat til at handle og sætte ind overfor grænseoverskridende adfærd, hvis det skulle forekomme. Modellen kan fungere godt i ungdomsorganisationer, hvor medlemmerne har en vis alder og forventes at kunne sige fra overfor uønsket adfærd.
Ved denne model skal man være opmærksom på, at det kræver en ekstra indsats at sikre, at den individuelle definitionsret bliver noget positivt for organisationen og ikke til hinder for at sige fra overfor oplevelser, eftersom det skaber usikkerhed for den enkelte. Dette kan gøres gennem aktivt at synliggøre samværspolitikken til arrangementer og i andre relevante sammenhænge, så det bliver et levende dokument i organisationen. Derudover skal I være opmærksomme på, at det bliver ekstra vigtigt at have tydelige procedurer for håndteringen af eventuelle sager, hvor der er klarhed om, hvordan man som medlem i organisationen skal reagere, hvis man oplever noget ubehageligt eller grænseoverskridende.
Eksempler på samværspolitikker efter denne model:
Liberal Alliances Ungdom
DUFs samværspolitik
Red Barnet Ungdom
Radikal Ungdom
Model 2: den kollektive
Denne model for samværspolitikker indebærer at der i større grad opstilles konkrete retningslinjer for opførsel i organisationen. Den går længere i at definere, hvor grænserne for det gode samvær går. I næste afsnit vil du kunne læse mere og få inspiration til temaer som det kan give mening at drøfte i organisationen i forbindelse med at lave en samværspolitik efter denne model.
Denne model er mere egnet til foreninger, hvor der er et større aldersspænd, og særligt hvor der er børn involveret i foreningsaktiviteterne. I disse foreninger er det endnu vigtigere at opstille regler for, hvordan man som medlem, frivillig og leder skal agere for at beskytte sig selv og børnene mod grænseoverskridende adfærd og mistanke herom. Modellen kan også fungere rigtig godt i ungdomsorganisationer der ønsker at gå længere i at definere foreningens grænser for uønsket adfærd. At udarbejde en samværspolitik efter denne model er desuden en rigtig god proces i sig selv, fordi den sætter fokus på, hvordan foreningen arbejder med trivsel og samvær, og fordi man kommer bredt omkring relevante tematikker og får drøftet, hvordan de gør sig gældende i den enkelte forening.
Ved denne model skal man være opmærksom på, at der ligger et stort ansvar i at definere grænser på andres vegne. Jo mere specifikke I bliver i at definere hvor grænserne går, desto mindre rum for individuel forskellighed er der tilbage. De to hensyn kan sagtens kombineres, men det er vigtigt at være opmærksom på.
Eksempler på samværspolitikker efter denne model:
FDF
KFUM-spejderne
Landsforeningen Bifrost
Ung Mosaik
Der er mange mulige tematikker som kan berøres i en samværspolitik, og jeres organisationskontekst afgør, hvad der giver mening for jer at arbejde med.
Eksempler på tematikker I kan inkludere i en samværspolitik er:
- Hvordan håndterer I kæresterier
- Den gode festkultur
- Sprogbrug
- Overnatning og omklædning
- Nye medlemmer
- Forældresamarbejde
Vi anbefaler jer at kigge på denne guide, hvor I finder flere tematikker og tilhørende spørgsmål som I kan tage udgangspunkt i når I skal lave en samværspolitik.
En samværspolitik bør også indeholde jeres refleksioner over, hvornår foreningens retningslinjer gælder. Gælder retningslinjerne i løbet af foreningens aktiviteter såvel som udenfor foreningen, når aktiviteterne ophører?
At udvikle eller opdatere en samværspolitik er en kontinuerlig og vigtig proces i foreningen. Vi anbefaler, at I tager jer god tid og bruger anledningen til en god og inkluderende proces for organisationen. Det er godt givet ud, for i mange sammenhænge er selve processen med at udvikle eller opdatere samværspolitikken dét, der gør en forskel for samværskulturen i foreningen. Processen giver anledning til at drøfte, hvordan I vil have det sammen i foreningen, og hvordan I vil bidrage til at børn og unge kan være trygge i foreningsfællesskabet. Det er derfor DUFs klare anbefaling ikke at tænke på samværspolitikken som en opgave, der bare skal overstås og sættes et flueben ved, men at benytte anledningen til at skabe en god proces i organisationen.
Start med at overveje, hvem I gerne vil inkludere i processen. Hvem skal høres og hvem skal træffe beslutninger? Det er en god idé at inkludere personer med forskellige roller og baggrunde i organisationen, så I får en bredde af erfaringer med ind i processen. Samtidigt er det helt fair, og måske endda en rigtig god idé, at begrænse antallet af mennesker, der skal ind over processen i første omgang ellers kan det blive uoverskueligt. Måske skal I nedsætte en arbejdsgruppe med repræsentanter fra forskellige dele af organisationen? Måske skal bestyrelsen skrive et udkast som I sender til høring i nogle udvalgte lokalforeninger eller udvalg? Et godt råd kan være, at processen skal være åben i forhold til bredden i organisationen, men begrænset i forhold til antal. Inden I tager hul på processen, er det også vigtigt at I ved, hvem der i sidste ende skal vedtage politikken. Skal en eventuel arbejdsgruppe beslutte det endelige resultat eller skal bestyrelsen behandle samværspolitikken? Og beslut allerede tidligt i processen, hvordan I vil arbejde med at få samværspolitikken ud at leve både til nationale arrangementer og i lokalafdelingerne.
Uafhængigt af, hvilken model for en samværspolitik I gerne vil lave, er det en god ide at komme vidt omkring trivsel og samvær i løbet af processen med at udvikle eller opdatere jeres samværspolitik. Tag gerne udgangspunkt i spørgsmålene i denne guide. Bemærk at spørgsmålene i guiden er opdelt efter, om jeres organisation primært beskæftiger sig med ung-til-ung relation, eller børn-til-voksne relationer. I langt de fleste medlemsorganisationer i DUF er der både være ung-til-ung relationer og barn-voksne relationer på spil.
Ligesom ved andre styrende dokumenter i foreningslivet, er det en god ide at blive enige om, hvor ofte og af hvem, samværspolitikken skal opdateres og vedtages på nyt samt hvordan, I sikrer jer at alle medlemmer i organisationen får kendskab til samværspolitikken.
DUF har i 2019 udgivet en vejledning til samvær og trivsel i foreningen. Vejledningen er et trænings- og workshopmateriale opdelt i emner, som skal støtte DUFs medlemsorganisationer i arbejdet med samvær og trivsel. Ved hvert emne kan man vælge relevante øvelser for at sætte gang i dialogen i egen forening. Du kan finde vejledningen her.
Flere gode eksempler fra DUFs medlemsorganisationer:
