Medieovervågning
DUF har indgået en aftale med Danmarks største medieovervågningsbureau, Infomedia. Aftalen betyder, at alle DUFs medlemsorganisationer har mulighed for at få gratis og individuel medieovervågning.
Medieovervågning er et uvurderligt redskab for alle foreninger, for hvem den offentlige omtale og image er afgørende. Medieovervågning giver også mulighed for at vurdere effekten af aktiviteter og fremstød, som har til formål at skabe medieomtale. Der er tale om en daglig overvågning af stor set alle skrevne landsdækkende medier samt en meget stor del af de regionale og netbaserede medier.
Ud over medieovervågningen, som modtages på mail, får DUFs medlemsorganisationer mulighed for at logge ind på deres egen overvågningsportal hos Infomedia. På overvågningsportalen ligger alle de tidligere klip, hvor organisationen har været omtalt.