Nyt Frivillighedsnetværk for ansatte: Hvordan understøtter vi bæredygtige frivilligmiljøer?
Skrevet afAline Højholt
Er du ansat i en af DUFs medlemsorganisationer? Arbejder du med understøttelse og koordinering af frivillige, f.eks. bestyrelser eller projektgrupper? Bliv en del af DUFs nye netværk for ansatte, der ønsker at styrke arbejdet med frivillighed i jeres forening.
Som en del af DUFs frivillighedsindsats lanceres et nyt netværk for ansatte i DUFs medlemsorganisationer, som ønsker at arbejde målrettet og strategisk med understøttelsen af bæredygtige frivilligmiljøer i jeres forening.
Målrettet arbejde med frivillighed
På tværs af DUFs medlemsorganisationer er der et ønske om at styrke arbejdet med frivillighed gennem både videns- og erfaringsudveksling med ligesindede organisationer. DUF udbyder derfor et netværk for ansatte med fokus på netop dette. I netværket er der fokus på erfaringsudveksling samt test af nye redskaber og værtøjer, der kan bidrage til at styrke motivationen og gejsten hos unge frivillige og skabe endnu mere bæredygtige frivilligmiljøer.
Netværksforløb i foråret 2024
Frivillighedsnetværket for ansatte løber henover foråret 2024 med tre netværksmøde. På hvert netværksmøde vil der været et nyt tema relateret til frivillighed og bæredygtige frivilligmiljøer, samt tid til erfaringsudveksling mellem deltagerne. Det forventes at deltagerne i netværket så vidt muligt prioriterer at deltage i alle tre møder. Se oversigt over netværksmøderne her, og skriv det allerede nu i kalenderen:
Onsdag d. 7. februar 2024 11-15, København
Opstart af netværket og tema: Paradokser i ledelse af frivilligt engagement.
Onsdag d. 24. april 2024 11-15, Jylland (nærmere lokation følger)
Test og udvikling af nye værktøjer til understøttelse af bæredygtige frivilligmiljøer.
Onsdag d. 19. juni 2024 11-15, København
Vi beslutter temaet i fællesskab i netværket.
Det får du
- Indblik i den nyeste viden om frivillighed fra DUFs frivillighedsindsats
- Mulighed for at præge udviklingen af nye redskaber og værktøjer til understøttelse af bæredygtige frivilligmiljøer
- Sparring og erfaringsudveksling med andre ansatte, der arbejder med understøttelse af frivillige på tværs af DUFs medlemsorganisationer
Målgruppe
Ansatte i DUFs medlemsorganisationer, som arbejder med understøttelse af frivillige til hverdag.
Vil du være med?
Kontakt Aline Højholt på ah@duf.dk, hvis du vil deltage i frivillighedsnetværket for ansatte.
Netværket er en del af DUFs friivllighedsindsats, som du kan læse mere om her.