Syv indsigter om børne- og ungesamrådene i kommunerne

Trods stor tilfredshed med de lokale børne- og ungesamråds arbejde, er der potentiale for større demokratisk indflydelse og kommunale samarbejder for de uniformerede børne- og ungdomskorps. Sådan konkluderer en ny undersøgelse fra Videnscenter for Folkeoplysning (VIFO) fra februar 2022 om de lokale samråds rolle og vilkår i forskellige kommuner. DUF har trukket syv pointer ud der er særligt relevante for børne- og ungesamråd.

Videnscenter for Folkeoplysning (VIFO) har med medvirkende fra DUF, Danmarks Idrætsforbund, De kulturelle Samråd og Aftenskolerne undersøgt hvordan samråd inden for det folkeoplysende område arbejder i fire kommuner: Høje-Taastrup, Slagelse, Varde og Viborg.

Resultatet er nu formidlet i to delrapporter og en række artikler på VIFOs hjemmeside der fokuserer på de generelle hovedudfordringer og tre fremkommende tematikker. Se link nederst.

Hvad er et lokalt børne- og ungesamråd?
Et børne- og ungesamråd er et ”paraply-organ” som typisk består af en eller flere repræsentanter fra en kommunes spejdergrupper, FDF-kredse, KFUM- og KFUK – og DUI Leg og Virke-afdelinger. Samrådet sørger som regel for at holde øje med diverse kommunale forhold, der har indflydelse på foreningernes virke. Mange lokale børne- og ungesamråd opstiller eksempelvis en kandidat til kommunens §35,2 -udvalg (tidligere folkeoplysningsudvalg), som så kan bruge samrådet som baggrundsgruppe.

Derudover kan samrådet også have andre roller. VIFO tager udgangspunkt i, at lokale samråd typisk tildeles eller påtager sig fire forskellige roller, beskrevet som: interesseorganisation, koordineringsorgan, implementeringsorgan og serviceorgan.

Rollen som interesseorganisation, hvor samrådet varetager foreningsområdets interesser overfor kommunen
Rollen som koordineringsorgan, hvor samrådet skaber en fælles holdning og interesse blandt foreningerne
Rollen som implementeringsorgan, hvor samrådet løser opgaver for kommunen
Rollen som serviceorgan, hvor samrådet vejleder og rådgiver foreningerne

Foruden børne- og ungesamråd, findes der også flere steder lokale samråd for hhv. idrætsforeninger, for aftenskolerne og for de kulturelle foreninger i kommunen.

Der findes et børne- og ungesamråd i tre af de undersøgte kommuner, og her er det lidt forskelligt hvordan de ovennævnte roller fylder i deres arbejde. Interessevaretagelse er meget vigtig for alle, mens koordinering fylder meget hos to og mindre hos et. Serviceopgaven påtages af to af samrådene, mens kun et arbejder med implementeringsopgaver.

Både kommunerne, de samrådsaktive og foreningerne peger generelt på interessevaretagelsen som den vigtigste funktion samrådene skal løfte, men undersøgelsen peger også på at løfte denne opgave kræver både høj repræsentation som sikrer demokratisk legitimitet samt adgang til og benyttelse af flere forskellige kanaler for indflydelse. Her står børne- og ungesamrådene godt på det første parameter, men har potentiale for at styrke sin position ift. at udvide sin brug af kanaler for dialog og samarbejde med kommunen.

Børne- og ungesamrådene står stærkt ift. repræsentation, da undersøgelsen viser, at der både er relativt stort kendskab til de lokale samråd blandt deres medlemsorganisationer (75 %), samt stor vægtning og tilfredshed med deres arbejde.

Halvdelen af de adspurgte børne- og ungeforeninger mener, at det lokale børne- og ungesamråd har meget stor eller stor betydning for foreningernes arbejde, og den anden halvdel at det har nogen eller lille betydning, mens slet ingen vurderer, at det ingen betydning har.

Der er desuden udbredt tilfredshed med samrådenes arbejde, hvor 40 % af de adspurgte foreninger er tilfredse med børne- og ungesamrådets arbejde, og 25 % er meget tilfredse.

Det vigtigste for børne- og ungesamrådene i deres politiske påvirkning er at sikre, at kommunen kender til områdets særlige karakteristika og ikke glemmer området ved politiske drøftelser.

Som mulig grund til det relativt store kendskab til børne- og ungesamrådene peger rapporten på, at det for mange børne- og ungeforeninger har selvstændig værdi at fungere som koordinerende organ, uden at det nødvendigvis handler om interessevaretagelse og dialog med kommunen. De uniformerede børne- og ungdomskorps arbejder generelt fællesskabsorienteret, og har fælles tiltag som deltagelse i byarrangementer eller den store fælles ”Spejdernes Lejr”, der giver dem noget at mødes om. Der er desuden få interessekonflikter mellem foreningerne, da der ift. andre områder,er et større overlap af fælles interesse, ensartede aktiviteter og færre facilitetsbehov.

Børne- og ungesamrådene har på sin vis en integreret fordel i sin organiserings- og aktivitetsform, i sammenligning med nogle af de andre typer af lokale samråd. Kendskabet til disse samråd er umiddelbart mindre og opstår ofte gennem rollen som service- eller implementeringsorgan der giver deres medlemsforeninger kendskab til samrådet, eks. fordi det er dem, der uddeler puljer eller fordeler træningstider, og interesserne blandt medlemmerne kan være relativt modsatrettede.

Ønskede børne- og ungesamrådene større kommunal indflydelse ville det spille positivt ind, at de som et fællesskab af flere foreninger kunne fremføre deres budskaber samlet og koordineret. Dette opleves fra kommunalt hold som mere legitimt.

Et velfungerende samspil mellem foreninger og kommune, med et lokal samråd som bindeled kræver både en god struktur og tillidsfulde relationer. Der er stor forskel på organiseringen af fritids- og folkeoplysningsområdet i de fire undersøgte kommuner. Nogle steder er de lokale samråd en integreret del af den formelle struktur med faste møder og udvalgsposter, og andre steder er det organer foreningerne selv har oprettet, og som i højere grad selv må søge kontakt eller indflydelse. Det giver også mulighed og tradition for brug af forskellige kanaler. Undersøgelsen identificerer fem kanaler; høringskanalen, mødekanalen, udvalgskanalen, medudviklerkanalen og den uformelle kanal.

Mange samråd benytter sig af høringskanalen, men da høring foregår sent i den politiske beslutningsproces er det dog begrænset hvor stor påvirkningskraft, det giver. Mere effektivt opleves det at lade kanalerne supplere hinanden. Især aktiv medudvikling af strategier og politikker, samt den uformelle kontakt (gennem eksempelvis opkald) giver mulighed for tidlig, og dermed større påvirkning. En mere bevidst brug af kanaler kunne være et potentiale for børne- og ungesamrådene.

Når børne- og ungesamrådenes arbejde opleves tilfredsstillende også selvom der er potentiale for mere indflydelse, kan en årsag være en ressourceafvejning. Det kræver, som beskrevet ovenfor, en vis mængde opsøgende arbejde, og måske også ligefrem konkret opgaveløsning at blive inddraget og samarbejde med kommunerne, så hvis de lokale samråd ikke oplever at det fører til reel indflydelse eller at foreningerne oplever at have gode nok vilkår for at udfører deres arbejde er det måske ikke der man bruger sine – til tider – sparsomme frivillige ressourcer bedst.

En udfordring der måske også kan forklares ved, at andre opgaver prioriteres højere, er manglen på unge i børne- og ungesamrådene. Udover at det kan ses som et demokratisk problem, når man netop repræsenterer børn og unge peger det også på en udfordring ift. varetagelse af arbejdet fremadrettet, hvis der ikke tænkes i udskiftning og oplæring rettidigt. Denne udfordring har børne- og ungesamrådene til fælles med de øvrige samrådstyper, ligesom svingende engagement i arbejdet er en generel udfordring.

De fire case-kommuner illustrerer variationen i kommunernes udmøntning af det lovpligtige §35.2-udvalg, der skal sikre inddragelse af de folkeoplysende foreninger på det folkeoplysende område (mange steder kaldt ”Folkeoplysningsudvalget”). Disse forskelle har også indflydelse på samrådsstrukturerne i kommunerne. Det kan desuden læses, at de fleste undersøgte kommuner har valgt at udvikle på det det traditionelle folkeoplysningsudvalgformat – eksempelvis ved at kalde det noget andet, lægge kompetencer over i de politiske udvalg eller ikke at have politiske repræsentanter i udvalget, således at 35.2-udvalgene primært udgør et høringsorgan. Undersøgelsen konkluderer ikke om der er større fordele ved én udmøntning frem for andre, men påpeger vigtigheden af, at man som lokalt samråd sætter sig ind i sin lokale struktur og mulige indflydelseskanaler.

Du kan læse mere om de lokale samråd som bindeled mellem foreninger og kommuner på VIFOs hjemmeside. Der findes i alt tre delrapport fra hhv. 2021 og 2022 – samt en række artikler hvor VIFO selv beskriver pointer fra undersøgelserne.

Tilmeld nyhedsbrev

Relateret indhold