Tænd for aktivismen i din forening
Tænd aktivismen i jeres forening, og gør foreningsfællesskabet synligt og relevant for nye unge.
Få mere at vide om DUFs nye demokratiunivers – DEMOKRA10
Skriv en mail til me@duf.dk med teksten ”Demokra10 – ja tak”. Så modtager jeres forening som de første invitationer, materiale og inspiration til at tænde aktivismen i jeres forening.
OM DEMOKRA10
Ungdomsbevægelser og aktivisme bliver mere og mere populært: Unge vil have indflydelse på samfundets udvikling! Men hvad betyder det for medlemsbaseret frivillighed? Er sporadisk aktivisme og forpligtende fællesskab hinandens modsætning, eller et uforløst potentiale? Hvordan kan vi invitere aktivistiske elementer indenfor og skabe et attraktivt foreningstilbud?
DUF er i gang med at udvikle viden, værktøjer og workshops, som skal være med til at understøtte et bæredygtigt, frivilligt foreningsliv, nu og i fremtiden. Målet er, at
- det skal være lettere og mere attraktivt at blive en del af foreningslivet for flere
- skabe et levende, nærværende demokrati i alle foreningens aktiviteter, så flere oplever større indflydelse og demokratisk selvtillid
- skabe trygge foreningsfællesskaber, hvor der er plads til at blive hørt, få indflydelse, og udvikle sig
DEMOKRA10 bliver til med viden og inspiration fra DUFs medlemsorganisationer og andre ungestyrede, demokratiske fællesskaber. Derfor vil vi gerne høre fra jer! Har du en god idé, en sjov tanke eller et vigtigt emne, du synes, vi skal tage med, så tøv ikke med at skrive til Maiken på me@duf.dk