Mange danske kommuner har indført en fritidspasordning, der giver økonomisk støtte til børn fra familier med lav indkomst, så de kan deltage i foreningsaktiviteter. I visse tilfælde inkluderer tilbuddet også en understøttende og brobyggende funktion.
I 2021 havde 62 af landets kommuner en fritidspasordning, alle med en økonomisk ordning – og cirka 30% også med en vejledningsordning. Så det er altså værd at undersøge om det findes og hvordan det bruges der, hvor jeres foreningsfællesskaber er.
Her kan I se hvilke kommuner der (i 2021) havde en fritidspasordning, og læse mere om erfaringerne med tiltaget, i en vidensopsamling foretaget af Socialstyrelsen.
Socialministeriets rapport beskriver fritidspasordningen sådan her:
”Fritidspas er et tilbud til børn og unge under 18 år, der lever under sociale, økonomiske og/eller kulturelle forhold, som bevirker, at de ikke deltager i et fritidstilbud i det organiserede fritidsliv. Fritidspas kan organiseres og sammensættes på mange forskellige måder, men defineres overordnet som en ordning med kommunal forankring, der består af en kombination af fritidsvejledning og økonomisk støtte til kontingent og udstyr for udsatte børn og unge.”
Fritidspasset er altså forskelligt fra kommune til kommune. Det er helt op til kommunerne selv om de overhovedet vil have ordningen, men der er generel velvilje og tilfredshed med ordningen de steder der har en. Derudover støtter forskellige politiske tiltag op om at udbrede ordningen, bl.a. en pulje til opstart fra 2021 og en anbefaling fra Trivselskommissionen fra 2025 om fritidspas i alle kommuner.
”At deltage i det organiserede foreningsliv kan være et effektivt værn mod udsathed, og med fritidspas understøttes den vigtige samfundsopgave, som foreningslivet i forvejen løfter med at bringe flere ind i fællesskabet” -Socialstyrelsen, 2021
Når fritidspasset kan indrettes helt forskelligt, er det ud fra en tanke om at den enkelte kommune kan vælge den tilgang, der passer bedst til den specifikke lokale kontekst. Bl.a. opfordres der til at inddrage civilsamfundsaktører i samskabelse af de lokale ordninger.
Dette kan dog gøre det svært at finde rundt i vilkårene, både for den enkelte familie eller ung, og for frivillige og foreningsledere. Men det kan være værd at sætte jer ind i det lokale tilbud, så I lettere kan understøtte jeres potentielle medlemmer i at søge ordningen. Derudover kan I også overveje at tage kontakt til evt. fritidsvejledere, og hjælpe dem med at lære jeres forening at kende som et muligt sted for børn og unge at engagere sig.
Den enkleste tilgang er at søge efter ”Xx kommune, fritidspas” da der på de fleste kommuners hjemmeside er link til at finde information om ordningen og søge støtten.
(Vær opmærksom på at nogle kommuner giver kontingentstøtte, mens andre betaler kontingentet direkte til foreningen. Ift. DUFs tilskudsregler skal kontingent betales personligt af medlemmet, dets forældre, værge eller stedforældre for at tælle som personligt medlemskab).
Økonomisk formåen kan godt føles tabubelagt, og det kan være svært at bede om økonomisk støtte til sig selv, ligesom det kan være svært at vurdere om nogle kunne have brug for det og turde foreslå det. Derfor kan det være en god idé at gøre viden om økonomiske støttemuligheder tilgængelig på jeres forenings hjemmeside, og i det hele taget kommunikere det bredt til jeres medlemmer, som en del af almen kommunikation. I kan også overveje om der er en af jeres frivillige eller foreningsledere, der kan sætte sig særlig godt ind i reglerne, være særlig obs på at formidle muligheden og kontaktes for vejledning.
Der findes mange muligheder for at mindske de økonomiske udgifter ved at være forening, og eller medlem af en forening. På foreningsniveau både nationalt og lokalt arbejder mange med at søge pulje, fonde og sponsorater, eller findes veje til at tjene penge via aktiviteter som events, samarbejder m.m. Det kan være med til at holde udgifter til aktiviteter nede.
Derudover er der forskellige sociale tiltag, som arbejder for at hjælpe flere børn og unge ind i forenings- og fritidslivet. Det kan f.eks. være ”Broen Danmark”, der både har egen støtteordning og lavet dette overblik over andre: Andre støttemuligheder — BROEN Danmark. Der findes også andre offentlige støtteordninger, f.eks. har forældre og andre forsørgere efter tre måneder på kontanthjælp, kunne modtage et månedligt fritidstillæg, der bl.a. kan bruges til kontingent til fritidsaktiviteter. Undersøg igen med kommunen for mere information om dette.
Ønsker I at sænke den økonomiske barriere for nuværende og potentielle medlemmer kan I altså overveje at gøre følgende:
