Vedtaget på delegeretmødet 2019
Vedtaget på delegeretmødet 2019
Læs, hvad der blev vedtaget på DUFs delegeretmøde i 2019.
DUFs delegeretmøde 2019 bød ikke kun på valg af en ny styrelse og optagelse af fire nye medlemsorganisationer, men også vedtagelse af en udtalelse og vedtagelse af en klimapolitik for DUF. Få en gennemgang af, hvad der blev vedtaget på delegeretmødet 2019 her.
Ny styrelse
DUFs delegeretmøde valgte en ny styrelse, som ser sådan ud:
Chris Preuss, Venstres Ungdom, formand for DUF
Christine Ravn Lund, FDF, næstforkvinde for DUF
Lucas Skræddergaard, Ung Mosaik, medlem af DUFs forretningsudvalg
Rasmus Kjær Slot, Danske Studerendes Fællesråd, medlem af DUFs forretningsudvalg
Thor Ekberg Bonde, Ungdomsringen, medlem af DUFs forretningsudvalg
Caroline Frederikke Trinskjær, De grønne pigespejdere
Clara Halvorsen, Radikal Ungdom
Frederik Enevoldsen, Fagbevægelsens Ungdom
Frederik Vad Nielsen, Danmarks Socialdemokratiske Ungdom
Frederikke Nørring Levison, KFUM-Spejderne i Danmark
Ida Marie Garder, AFS Interkultur
Jonas V. Zimsen, Bifrost
Katrine Seier, Danske Børne- og Ungdomsfilmklubber
Lukas Julius Kaarby, Kristeligt Forbund for Studerende
Martin Flindt Nielsen, Erhvervsskolernes ElevOrganisation
Mathias Green, Danske Skoleelever
Pernille Bruun Madsen, Red Barnet Ungdom
Philip Steen Longos Winkel, Dyrenes Alliance
Troels Emil Andersen Boe, Det Danske Spejderkorps
Fire nye medlemsorganisationer
Alternativets Unge, Coding Pirates, Sind Ungdom og Ventilen kan nu kalde sig medlemmer af Dansk Ungdoms Fællesråd. Med de fire optagne tæller DUF-paraplyen nu 79 forskellige organisationer.
DUF får en klimapolitik
Delegeretmødet 2019 har haft temaer ”klima” og under den temapolitiske drøftelse har forsamlingen drøftet og vedtaget DUFs klimapolitik. Ungdommen anser de menneskabte klimaforandringer som en af vores tids største udfordringer og derfor det centralt, at det unge perspektiv inkluderes, og at unge tager del i beslutningerne, når fremtidens løsninger på klimaudfordringer skal på bordet.
Du finder hele klimapapiret længere nede under downloads.
Udtalelse: Ordentlige forhold for elever, lærlinge og studerende
DUFs delegeretmøde vedtog også en enkel udtalelse, som udtrykker DUFs holdning i bestemte spørgsmål. I år blev der vedtaget en udtalelse med overskriften ”Ordentlige forhold for elever, lærlinge og studerende.”