Kommunikationskonsulent i Danmarks største børne- og ungdomsbevægelse
Er du en dygtig kommunikatør med journalistisk flair, og har du evnen til at formidle klare og engagerende budskaber gennem ord? Så kan det være, at det er dig, der skal være med til at styrke kommunikationen hos Det Danske Spejderkorps.
Fuldtid
12-08-2024
Det Danske Spejderkorps
Arsenalvej 10
1436 København K
Spejder er store oplevelser, fællesskab, sug i maven, sved på panden og selvtillid resten af livet. Og det vil vi gerne kommunikere endnu stærkere, så endnu flere børn og unge kan opleve spejderfællesskabet.
Som kommunikationskonsulent bliver du en del af et engageret hold bestående af ansatte og frivillige, der arbejder for at udbrede en moderne spejderfortælling internt og eksternt. Du vil få ansvar for at producere kvalitetsindhold til forskellige platforme og medier samt skrive taler og artikler, der inspirerer og informerer vores forskellige målgrupper. Fra børn og unge til spejderledere, forældre, organisationer og beslutningstagere.
Dine opgaver
- Være ansvarlig for produktion af vores to magasiner og derigennem skrive egne artikler og redigere frivilliges artikler
- Producere nyhedsbreve, pressemeddelelser og artikler til vores hjemmeside
- Producere indhold og arbejde strategisk med sociale medier- særligt Instagram og Facebook
- Skrive taler for vores ledelse
- Støtte og udvikle kommunikationsfrivillige og lokale spejdergrupper
- Sikre en konsekvent og sammenhængende kommunikation på tværs af alle kanaler
Dine kvalifikationer
- Du har en uddannelse inden for journalistik, retorik, kommunikation eller lignende
- Erfaring med tekstforfatning, journalistik og taleskrivning
- Udpræget målgruppeforståelse og evnen til at tilpasse budskaber til forskellige medier
- En skarp pen og en evne til at formidle den gode historie – stor som lille
- Erfaring med at skrive til både trykte og digitale medier
- Erfaring og lyst til projektledelse af medieproduktioner
- God forståelse for strategisk kommunikation og pressearbejde
Og så er du
- Kreativ, engageret og initiativrig
- God til at samarbejde og skabe relationer
- Selvstændig og struktureret med evnen til at overholde deadlines
- En inspirerende og strategisk formidler, der kan engagere vores medlemmer og omverden gennem kommunikation
Vi tilbyder et spændende og udfordrende kommunikationsjob med en unik mulighed for at udvikle Danmarks største børne- og ungdomsbevægelse. Du vil blive en del af et godt arbejdsmiljø med ambitiøse kollegaer. I stillingen må forventes noget aften- og weekendarbejde, da vi samarbejder med frivillige, der passer studie og job i dagtimerne. Løn efter kvalifikationer.
Du er velkommen til at kontakte kommunikationschef Peter Tranevig på pt@dds.dk eller 2329 3362 for en drøftelse af dine muligheder i stillingen. Ansøgning og CV sendes til job@dds.dk. Ansøgningsfristen er 12. august. kl. 12.00. Vi afholder samtaler torsdag den 15. august.
Det Danske Spejderkorps er med over 36.000 medlemmer Danmarks største børne- og ungdomsbevægelse. Vi har over 400 spejdergrupper fordelt over hele landet, der alle har som mission at udvikle børn og unge gennem fællesskab, friluftsliv og udfordringer. Læs mere om Det Danske Spejderkorps på dds.dk, spejder.dk, facebook.com/spejder.