COVID-19 fremmer vidensdeling og fællesskab på tværs af landegrænser
18-06-2020
Frivillige fra hele verden samles i DUFs nye online fællesskab for at finde fælles svar på unges Corona-udfordringer.
De seneste par måneder har været præget af en ny hverdag. En hverdag, hvor vi ikke har kunnet mødes, hvor vi ikke har kunnet rejse, og hvor de mange partnerskabsprojekter i DUF har været sat på standby. Og så alligevel ikke helt. For på trods af lukkede grænser og rejserestriktioner har mere end 30 unge fra 18 organisationer og fra 11 forskellige lande mødtes for at dele ideer og finde svar på, hvordan ungdomsorganisationer kan gøre en forskel i en tid præget af COVID-19. Ikke på et partnerseminar i Danmark, som ellers var planlagt, men derimod online i et nyt fællesskab.
Unge er særligt udfordret af Corona-restriktioner
Netværkets deltagere har i fællesskab udforsket, hvordan unge på tværs af landegrænser påvirkes af Corona-pandemien. Stort set alle deltagere fremhæver, at unge rammes hårdt af de ’lock-downs’, som gennemføres mange steder i verden.
En af de udfordringer, som går igen i mange lande er nedlukning af skoler og andre uddannelsesinstitutioner. Flere steder omlægges undervisningen til online undervisning ligesom i Danmark, men ikke alle har mulighed for at komme på internettet. Mange unge har enten ikke råd eller ikke mulighed for at få internetadgang fortæller Valentina fra Zambia. Hun oplever derfor, at nedlukningen af samfundet er med til at øge afstanden mellem unge på landet og byen samt mellem rige og fattige familier.
Kamal fra Marokko fortæller, at mange unge i har mistet deres arbejde på baggrund af nedlunkningen af samfundet, som indtil nu ser ud til at vare til 10. juli. Det er alvorligt, da unge og deres familier ofte er meget afhængige af denne indkomst. Unge, som har mistet deres arbejde, er desuden bekymrede for, om de vil kunne finde et job på den anden side af nedlukningen, da der i forvejen er store udfordringer med ungdomsarbejdsløshed i Marokko, fortæller Kamal. Mange af de frivillige i netværke genkender Kamals oplevelser fra deres eget land og fortæller om lignende udfordringer med ungdomsarbejdsløshed og en generel usikkerhed om fremtiden.
Ungdomsorganisationer må tænke kreativt for at få alle med
Mange ungdomsorganisationer og frivillige oplever, at de nu må arbejde i en forandret kontekst, hvor de ikke kan fortsætte de aktiviteter, de sædvanligvis organiserer. Netværkets medlemmer har derfor delt erfaringer, redskaber og strategier til, hvordan man som ungdomsorganisation kan fortsætte sit arbejde med at skabe meningsfulde fællesskaber og kæmpe for børn og unges rettigheder i samfund, som er helt eller delvist nedlukkede.
“What I am taking from the online community is that the lives of the young people matter and we must find ways of reaching out to them” fortæller Becker fra Zambia.
I netværket har deltagerne udvekslet ideer om, hvordan de kan skabe meningsfulde online aktiviteter eller lave kampagner, som netop sætter fokus på unges vilkår og rettigheder i en tid præget af COVID-19. I dette arbejde dukker en række nye spørgsmål op. Hvordan når man ud til unge, som er særligt udsatte i en tid, hvor mange aktiviteter og informationer rykker online? F.eks. unge med handicap eller unge, som bor i landområder med dårlig eller ingen internetforbindelse. Og hvordan får unge råd til at betale for internet i en situation, hvor mange er økonomisk udfordret?
“One valueble thing I have learnt during the three sessions, is that there are many possible and creative ways to get involved and work as a youth community and reach to the target group using online platforms and campaigns during difficult times like the COVID-19 pandemic. Young people from all around the world are really finding ways to address the challenge with enthusiasm, empathy, and creativity. I got the insight that many organizations are making efforts to reach out to a higher number of young people and engage them in online activities. And I learned how we could better reach out to young people especially those who are not easy to access.” Fortæller Loubna fra organisationen EDEN.
Internationalt fællesskab i en lukket verden
Netværkets deltagere fremhæver, at det har været betydningsfuldt at indgå i meningsfulde samtaler og møde nye mennesker fra andre dele af verden i en tid, hvor grænser har været lukkede og unge mange steder i verden ikke har kunnet forlade deres hjem.
Rihab fra Citizens of the street i Marokko fortæller, at det har været inspirerende at kunne mødes med så mange forskelligartede organisationer og frivillige “My participation is an opportunity to meet new young people, new organizations, new work approaches. And that was interesting, motivating, and inspiring. These three sessions give me hope and persuaded me that we can learn a lot just by sharing our experiences. Our differences are not always challenges but it can also be opportunities,” siger hun og fortsætter “ I am taking with me from those sessions that the borders are only on the maps and that even an online meeting can bring a lot of learning, friendship, and knowledge.”
Det nyetablerede online fællesskab har været så stor en succes, at DUF i efteråret viderefører de gode erfaringer– COVID-19 eller ej. Såsan, at vi også efter COVID-19 kan skabe en platform, hvor vi samles på kryds og tværs fra hele verden for at dele erfaringer med frivillighed, ungeindflydelse og demokratiarbejde og opmuntre og inspirere hinanden til at handle.
Lad dig inspirere
Vil du vide mere om, hvordan ungdomsorganisationer andre steder i verden gør en forskel under COVID-19, kan du følge med på DUF’s instagram. Hver dag i løbet af denne uge bringer vi en historie fra et nyt sted i verden. Mange af eksemplerne stammer fra netværkets medlemmer, som er unge frivillige fra Uganda, Palæstina, Kenya, Zambia, Marokko, Montenegro, Israel, Etiopien, Rwanda, Vestsahara og Danmark.