Gruppens seneste projekt er pilotprojektet ”Tugumane”, som betyder ”lad os holde sammen”. Det har til formål at adressere den udelukkelse, som enlige mødre oplever, når de får et barn uden for ægteskab – både fra familien, kirken og samfundet generelt.
”Denne gruppe af kvinder (enlige mødre) er særligt udsatte i den rwandiske kultur, som er meget konservativ. De bliver udelukket fra samfundet, og får ikke lov til at gå i skole, i kirke og nogen gange får de heller ikke lov til at se deres familier. De får ingen økonomisk hjælp eller juridisk hjælp til at få faderen til at tage del i ansvaret,” forklarer Ditte Skårhøj, som er en del af YEGO-teamet. Tugumane-projektet startede med, at deltagerne fra partnerorganisationen i Rwanda, ARBR Youth, lavede en problemanalyse. De interviewede målgruppen for at få en forståelse for deres behov og for at sikre, at projektet blev tilpasset bedst muligt. Ung-til-ung tilgangen viste sig hurtigt at være fordelagtig, da de unge kvinder åbnede op og turde fortælle om følsomme emner. I maj 2015 rejste to fra YEGO-teamet til Rwanda og projektet blev diskuteret og færdigudviklet.
Kirkesamfundet i Rwanda er enormt indflydelsesrigt, og mange lokalsamfund er bygget op omkring kirken. Et samarbejde med en kristen organisation er derfor vejen frem til indflydelse, men man bevæger sig dermed også i en kultur, der er præget af ældre mænd. Det, at tale om unge kvinders kår, kan i sig selv være en udfordring, og at få de unge kvinder til selv at skulle stå frem, er en markant anderledes måde at arbejde på, end hvad der er normen i Rwanda. Ikke desto mindre, var det målet for YEGO-gruppen med projektet Tugumane. Gruppen har selv en klar formodning om, at dét, at de kommer fra en kristen børne- og ungdomsorganisation har gjort deres vej til indflydelse mindre besværligt.
”Det betyder meget for vores partnerskab, at vi har samme værdier. Selvom vi kommer fra to vidt forskellige lande og vidt forskellige kulturer, har vi et fælles udgangspunkt, (selvom dansk og rwandisk kristendom godt kan synes lidt forskellig). Desuden er det med til at give legitimitet til vores projekter, når det er sårbare emner, vi rejser. Når danske kristne kan snakke om kvinder, der får børn uden for ægteskabet og reproduktiv sundhed, så kan rwandiske kristne også,” fortæller Ditte Skårhøj.
Selv om projektet omhandler ømtålelige og svære emner, har YEGO-gruppen lært, at de med de kirkelige lederes accept og opbakning kan nå langt. Hvis de har opbakning fra kirken, er det nemlig også nemmere at få anerkendelse fra resten af samfundet, og til partnerskabets store overraskelse var mange af kirkens præster villige til at advokere på vegne af de enlige mødre, og åbne kirkens fællesskab for dem.
“ Vi har gjort en forskel for unge kvinder, der har fået børn uden for ægteskabet. Vi har uddannet unge ressourcestærke rwandere til at tage ansvar i deres lokalområde og for marginaliserede grupper, så de hjælper kvinderne ind i lokalsamfundet igen. Desuden har vi sammen med AEBR Youth talt med præster og andre beslutningstagere i samfundet om, hvor vigtigt det er, at tage sig af de unge kvinder. Det har betydet, at de unge kvinder igen får lov til at komme i kirkerne, og at de har fået et håb for fremtiden. ”Ditte Skårhøj
Igennem opsøgende arbejde blandt de marginaliserede kvinder, møder med kirkeledere og lokale NGO’er er det lykkes partnerskabet at bringe de enlige mødres forhold frem i lyset. Pilotprojektet har særligt rykket ved den måde, hvorpå de enlige mødre i dag blive set på af samfundet. Flere steder er de blevet anerkendt i kirken og deltager i kirkelige arrangementer. Derudover har ungdomsorganisationen fået stor anerkendelse blandt baptistkirken i Rwanda. Dét, at de kan vise resultater, har haft stor betydning for ungdomsorganisationens indflydelse. Unge i Rwanda bliver ofte anset som uansvarlige, og dét, at en ungdomsorganisation har formået at lave et succesfuldt projekt, betyder, at de ældre nu tager dem alvorligt, og tror på, at unge kan gøre en forskel for deres samfund. Der er altså i dag ingen tvivl om, at partnerskabsprojektet mellem BBU og DBS på den ene side og AEBR Youth på den anden har gjort en forskel – både for de unge kvinder, ungdomsorganisationen (AEBR Youth), der nu har fået plads i moderorganisationens nationale ledelse, og skabt en ændring i, hvordan man ser på og taler om en marginaliseret gruppe kvinder i Rwanda. Som følge af, at man accepterer de enlige mødre i samfundet, har kvinderne også søgt mod det, og de er begyndt selv at stå frem og fortælle om deres udfordringer. Derudover har ministeriet vist interesse i projektet, og man er begyndt at se kirkerne som et middel for at lave ændringer i samfundet. Sideløbende med den sociale accept og inklusion i kirkens aktiviteter, er der også sket den konkrete forandring, at kvindernes børn nu kan blive registreret. Tidligere kunne dette kun ske, hvis faderen var med og indvillige i at barnet kunne fødselsregistreres.
YEGO-gruppens forhåbning er at kunne indgå i et større og længerevarende partnerskabsprojekt med AEBR for derved at kunne gøre en forskel for flere enlige mødre i Rwanda. Dette skal ske ved at uddanne flere unge ledere i lokalsamfundene, som både kan tale kvindernes sag og samle ungdomsgrupper omkring sig, hvor de kan diskutere emner, der er relevante for unge, så som reproduktiv sundhed, ansvar, frivillighed osv.
BBU og DBS arbejder også med deres internationale arbejde i organisationerne herhjemme i Danmark. Hvert år fortæller YEGO-gruppen om deres partnerskab på begge organisationers generalforsamling, og de arrangerer studieture, så organisationernes medlemmer kan få et nært møde med projekterne i Rwanda og partnerorganisationen. Og sidst men ikke mindst afholder DBS spejdermøder med udgangspunkt i Rwanda. For de ældste spejdere handlede det fx sidste gang om marginaliserede grupper – i verden såvel som i Danmark og om, hvorfor nogen grupper er marginaliserede, og hvad vi kan gøre for at integrere dem.
