Det blev besluttet på delegeretmødet 2022
06-12-2022
To udtalelser, politiske mål, temapolitisk drøftelse og en masse andet blev vedtaget på årets delegeretmøde i Nyborg.
Den 3. december 2022 var mere end 300 mennesker samlet til DUFs delegeretmøde 2022 i Nyborg. Efter gode debatter blev DUFs politiske mål 2022-2024, to udtalelser, den temapolitiske drøftelse og meget andet vedtaget. Her kan du få et overblik over vedtagelserne:
Sammen om forpligtende fællesskaber
DUF vedtager hvert andet år nye politiske mål. Til DUFs delegeretmøde 2022 vedtog de delegerede politiske mål for perioden 2022-2024. Under hovedoverskriften ”Sammen om forpligtende fællesskaber” sætter DUFs politiske mål fokus på: 1) et stærkt foreningsliv for børn og unge, 2) sikre ungdommens stemme, 3) demokrati i det store og små, og 4) internationalt samarbejde.
Læs de politiske mål 2022-2024 her.
Alle unges ret til kommunale fritidstilbud
Som et værn mod mistrivsel skal alle børn og unge have ret til kommunale fritidstilbud. Derfor mener DUF blandt andet, at der skal være klub og ungdomsskoletilbud tilgængeligt for alle børn og unge op til 18 år.
Læs udtalelsen her.
Alle børn og unge i Danmark, uanset baggrund, skal sikres mulighed for et godt børne-og ungdomsliv, samt adgang til foreningslivet
Alle børn og unge har ret til at være en del af et fællesskab. Derfor skal DUF blandt andet arbejde for, at det skal være lettere for alle børn og unge at få adgang til forenings-, uddannelses-, og arbejdsfællesskaber, samt at DUF skal udbrede viden om foreningslivet til nydanske børn og unge.
Læs udtalelsen her.
Danmark skal tage ansvar i krigssituationer
Den temapolitiske drøftelse blev ved taget med en række opfordringer den kommende regering. Blandt andet mener DUF, at Danmark bør tage et særligt ansvar for at sikre børn og unges rettigheder i krigssituationer smat være bannerførere for at krigens love og internationale konventioner overholdes.
Læs den temapolitiske drøftelse her.
Vedtægtsændring vedtaget
DUFs styrelse havde indsendte et forslag til vedtægtsændring, der blev vedtaget på Delegeretmødet 2022. Mere specifikt til § 9 stk. 9.
"Styrelsen har 4 år efter delegeretmødets vedtagelse af udtalelser, forslag og den temapolitiske drøftelse mulighed for at forkaste eller ændre delegeretmødets vedtagelse. Styrelsens beslutning kræver 2/3 flertal i styrelsen."
Læs DUFs vedtægter her.
De blev valgt
Andreas Højmark blev genvalgt som intern revisor for to-årig periode. Steffen Andersen blev genvalgt som intern revisor suppleant. Derudover blev Mathias Rytter Hansen valgt som intern revisor for en etårig periode, hvor han erstatter den afgående Heidi Klokker, der trak sig i november 2022.