Drillepind eller politibetjent? Nye kommentar-roller skal skabe trygge rum online
03-08-2023
Langt de fleste unge holder sig væk fra kommentarsporene på sociale medier. Nu vil DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd forsøge at gøre det mere trygt at engagere sig i online-debatter.
Er du ”Drillepinden”, der med sarkasme og ironi driller sine meddebattører online? Eller du måske ”Sandsigeren”, der altid kalder en spade for en spade?
Kun 12 procent er danske unge mellem 16 og 25 år deltager ofte i onlinedebatter, viser tal fra DUFs demokratianalyse for 2023.
Det er et demokratisk problem, for hvordan kan vi have en demokratisk og repræsentativ samtale online, hvis langt størstedelen af unge aldrig deltager i den?
Det skal der ændres på, og derfor har DUF i samarbejde med digital rådgiver Katrine Thielke kortlagt 10 forskellige kommentartyper, der alle findes i kommentarspor på forskellige sociale medier.
Formålet er at nuancere og skabe et sprog for, hvordan og hvorfor folk deltager i samfundsdebatten online. Der er mange måder at deltage konstruktivt på, og kommentarsporet indeholder meget mere end blot ’kommentarsporskrigere.’
Tanken er, at hvis man får en bedre forståelse for, hvorfor folk skriver, som de gør, så er det et godt udgangspunkt for dialog.
Derudover er det håbet, at kommentartyperne kan bruges til refleksion ift. egen adfærd i samt være et hjælpemiddel til moderatorer, der skal forstå, hvem de interagerer, med- og skal skabe et trygt rum for.
Du kan læse om ”De 10 kommentartyper” her, eller se med fra 17:20 3. august på TV2, hvor Go’ Aften Live behandler problematikken med manglende online engagement.