Unge Moderater:
Unge Moderaters formål er at engagere unge i politisk arbejde, diskussion og udvikling med henblik på at udbrede moderat politik. Organisationen ønsker aktivt og konstruktivt at søge indflydelse hos partiet Moderaterne, hvor de vil sikre, at ungdommen får større indflydelse på politik i Danmark.
”Vi er utrolig glade for at vi nu står sammen med en masse andre fantastiske foreninger om at skabe bedre fællesskaber for unge i hele Danmark. Vi er glade for vores medlemskab hos DUF, da vi nu i endnu højere grad kan være med til at skabe et fællesskab for unge. Alle os unge skal holde sammen og hjælpe hinanden, vi er så glade for nu at være medlemmer hos DUF som netop har dette for øje”, udtaler Ellen Marie, leder i Unge Moderater.
Nye Borgerliges Ungdom:
Nye Borgerliges Ungdom er en politisk ungdomsorganisation, som har til formål at øge den politiske interesse blandt unge og udbrede sin politik ved at værne om danske traditioner og klassisk konservative værdier.
”Vi er glade for at være medlem af DUF og ser frem til et samarbejde med særligt de andre politiske ungdomsorganisationer,” udtaler Tenna Røberg, der er landsformand for Nye Borgerliges Ungdom.
Modstrøm - Elevorganisationen for unge på FGU:
Modstrøms formål er at arbejde for et bedre og mere rummeligt uddannelsessystem og samfund, herunder at varetage FGU-elever og unge omkring FGU’s interesser og bygge et rummeligt og anerkendende fællesskab for unge, der går mod strømmen.
“Jeg er virkelig glad for, at vi bliver en del af DUF, og at vi kommer ind i et nyt og stort fællesskab, hvor der er andre organisationer, og det er et lige så stort fællesskab, som vi har i Modstrøm og på FGU. Vi er super taknemmelige for, at vi er blevet optaget i DUF,” udtaler Casper Gosvig, som er medlem af Modstrøms Ungeråd og med på DUFs delegeretmøde.