Et nyt hold entusiastiske unge er klar til at ændre verden sammen
09-08-2024
Tekst: Lærke Kobberup. Foto: Asbjørn Rosenlund/Verdens Bedste Nyheder
Det femte hold Verdensmålsambassadører er nu blevet uddannet på Roskilde Festival Højskole. De har fundet fælles fokuspunkter på trods af forskellighed og er klar til at arbejde det kommende år.
“Jeg vil starte med at snakke om nogle af de mere deprimerende ting,” siger klimapsykolog og forfatter Solveig Roepstorff, mens hun kigger ud over gruppen af unge tilhørere, ”for så er de klaret og så kan vi bevæge os videre”.
Hun oplister hurtigt store problemer: Næsten halvdelen af unge oplever, at de bliver ignoreret, når de taler om deres nervøsitet ved klimakrisen. Nogle oplever kognitiv dissonans, når de gerne vil gøre en forskel for klimaet, men det er svært at ændre vaner. Mange ”fryser”, trækker sig tilbage, når de hører verdens store klimaudfordringer, og ender med at gemme sig bag skærme.
Alt dette betyder, at klimaubehaget eller klimaangsten nemt kan snige sig ind i sindet og skabe følelsen af håbløshed. Ungdommen er især ramt. Næsten 60 procent af dem er ”meget bekymrede” eller ”ekstremt bekymrede” over klimakrisen.
Tilhørerne nikker, mange kan genkende beskrivelsen. De er allesammen en del af den ungdom, der er hårdt ramt. Oplægget er en del af årets Verdensmålsakademi, hvor de 47 tilhørere er ved at blive udlært til at være ambassadør for de 17 Verdensmål.
Som frivillige ambassadører skal de unge bagefter ud at bekæmpe netop den håbløshed.
Men, fortsætter Solveig Roepstorff efter at have listet alle problemerne op, er der heldigvis ting, man kan gøre for at få troen på forandring tilbage. Man skal skabe en fællesskabsfølelse, at genetablere kontakten med naturen og mere fokus på at turde tale om de hårde emner kan være med til at lette trykket.
Den 17-årige gymnasieelev Wictoria Wojciechowska er en af de nye Verdensmålsambassadører, og hun ankom til Verdensmålsakademiet med en let modløshed over klimakrisen, siger hun. Men, efter seks dage med undervisning i, hvordan man kan forandre verden og engagere sine medmennesker til at være med – og lange snakke med andre passionerede unge mennesker, der også selv vil ud at ændre noget - tager hun hjem med en helt anden mavefornemmelse.
“At have været her har givet mig ret meget håb,” siger Wictoria Wojciechowska. ”Jeg troede egentlig, vi var ret langt fra at opnå Verdensmålene. Men at vi eksempelvis er halvvejs modmålet om at udrydde fattigdom, det gør virkelig, at jeg har lyst til at arbejde med de andre Verdensmål. Og så ser jeg bare rigtig meget potentiel arbejdskraft i os alle sammen, og hviler virkelig meget i, at vi kan lave nogle fede projekter sammen”.
En uddannelse i verdenssituationen
Det hele finder sted på Roskilde Festivals Højskole. Efter en intens uge med kurser, problemløsning, oplæg og øvelser kan d 47 deltagere kalde sig VerdensmålsambassadørerPå højskolen er de øvrige beboere i øjeblikket seniorer på sommerkurser med keramik eller sangskrivning og den slags, så ambassadørerne, der alle er mellem 16 og 30 år gamle, trækker gennemsnitsalderen ned.
De kommer fra hele landet, fra Ringsted til Ringkøbing, Klitmøller til Køge, og skal være frivillige for det kommende år.
Nogle af ambassadørerne kan bookes af interesserede danskere i løbet af året og skal ud at holde oplæg for folkeskoler, gymnasier og virksomheder. Andre tager deres nye viden med tilbage til deres ungdomspartier, frivilligorganisationer eller arbejdspladser, hvor de så skal arbejde for mere bæredygtighed.
Dette års hold er med sine 47 deltagere det hidtil største, og indeholder da også en broget flok. De har baggrunde i alt fra klimaorganisationer til detailsektoren. Fælles for dem er dog den vedvarende interesse, som har holdt energien høj gennem hele deres ophold, selv med et tætpakket program, hvor de har lært at holde taler, skrive debatindlæg, diskuteret
Nye skills og åbenbaringer
Deltagerne til Verdensmålsakadamiet har ikke kendt hinanden i mere end seks dage, men i pauserne kan man se dem sidde i grupper og diskutere deres fremtidige projekter, som om de har kendt hinanden i årevis. Projekterne og samtalerne opstår på trods af forskellige politiske overbevisninger og mængde af tidligere engagement.
“Det har været meget fedt at møde en masse mennesker, som jeg ikke nødvendigvis er enige med, men hvor man samtidig langt hen ad vejen har skabt et fælles rum," fortæller Mikael Freitag.
Han er 26 år gammel, fra Slagelse og aktivt medlem af Venstres Ungdom. Han har i løbet af ugen især trænet at holde taler. Han beskriver, at han i starten var meget nervøs, men at det endte med at blive en af de bedste oplevelser:
“Det var en grænse, jeg skulle træde over, og det var meget rart, at jeg følte, at man blev grebet på en anden måde, end jeg måske nødvendigvis har været vant til normalt."
Han fik også værktøjer i, hvordan han kunne bruge sin stemmeføring og kropssprog til at understøtte sinepointer og dermed gøre dem tydeligere for lytterne. Det er værktøjer, han glæder sig til at tage videre til sit engagement i Venstres Ungdom.
“Jeg vil gerne inspirere andre til at ændre verden,” fortæller han.
For Sakhina-Michelle Ahmed, som er 28 år gammel og til dagligt studerer statskundskab i København, er det især den udvidede viden om de 17 Verdensmål, hun tager med sig videre:
“Jeg synes faktisk, det var rigtig interessant, at der er flere delmål, der har med diskrimination at gøre. Det vidste jeg ikke. Jeg troede virkelig også bare, at Verdensmålene kun handlede om klima og bæredygtighed, og om at hjælpe udviklingslandene med at nå et velstandsniveau lige vores.”
Sakhina-Michelle Ahmed har sin daglige gang hos Mino Ung København, en gruppe for unge, som kæmper for minoriteters rettigheder i Danmark, og hos den organiserede gruppe Studerende imod Besættelsen, som kæmper for palæstinensernes rettigheder i Palæstina/Israel.
Det, at diskrimination er en del af Verdensmålene, er noget Sakhina-Michelle Ahmed vil arbejde videre med:
“Den her aftale er Danmark jo gået med på, og så lever vi ikke op til det.”
Hun mener også, at det er vigtigt, at andre unge er klar over, hvad de har ret til at bede om. Det er en af de ting, hun gerne vil arbejde med, når hun er uddannet Verdensmålsambassadør.
En fremtid med evigt nye projekter
Både Sakhina-Michelle Ahmed og Mikael Freitag involverer
“Man snakker hele tiden med nogen, og alle er vildt interesserede i forskellige ting, men har på en eller anden måde den samme ånd af, at vi gerne vil lære fra hinanden, og vi vil gerne være med til at skabe en forandring,” siger Oliver Brinkmann Kristensen. ”Det er virkelig fedt at tale med nogen, der gerne vil gøre noget og har alle mulige idéer og tanker om, hvad der skal gøres”.
Han har nu fundet sammen med nogle af sine nye ambassadørkolleger, og sammen brygger de på et projekt, der skal engagere københavnske unge til bæredygtighedsdagsordenen. Han føler sig inspireret og optimistisk over at skabe ting i fællesskab, siger han.
Ifølge klimapsykologen Solveig Roepstorff er det netop fællesskabsfølelse, der er et af de vigtigste våben mod klimaangst og følelsen af håbløshed. Håb er vigtig for at holde dommedagstankerne væk, slog hun fast overfor de nye bæredygtighedsambassadører. Og håb finder man nemmest, når man opdager, at man ikke kæmper alene.
