Kend dine rettigheder og markér dig
15-02-2023
Bliv en del af Rettighedslaboratoriet og sæt dig sig selv og dit budskab på dagsordenen.
Har du nogensinde oplevet eller været vidne til noget, der var så uretfærdigt, at du bare måtte råbe højt om det? Eller oplever du, at det er svært at få hul igennem den offentlige debat med din aktivisme? Så bliv en del af Rettighedslaboratoriet og bliv klædt på til at få dine budskaber ud over rampen.
Menneskerettighedsalliancen søger 50 unge, der har mod på at sætte sig selv og deres rettighedskampe på dagsordenen. I 2023 kickstarter vi Rettighedslaboratoriet og tilbyder spændende workshops, hvor du kommer tættere på dine rettigheder og får mod på at bruge dem og dig selv i samfundsdebatten.
Hvis du oplever uretfærdig behandling i uddannelsessystemet, skal politikerne høre det. Modtager du hadefulde beskeder i din DM på grund af dit køn, din politiske overbevisning eller seksuelle orientering, har du ret til at sige fra. Og er du blevet afvist ved døren til natklubben, fordi du er kørestolsbruger eller har en anden hudfarve end flertallet, har du ret til at fortælle det.
HVAD FÅR DU?
- Bliv klogere på din rettigheder og lær, hvordan du står op for dem.
Du modtager undervisning af nogle af Danmarks fremmeste menneskerettighedseksperter - Lær at formidle din egen personlige historier og dine budskaber i videofortællinger eller debatindlæg.
Du får kyndig vejledning af garvede journalister og kampagnemedarbejdere. - Få en plads i samfundsdebatten
Vi samarbejder med flere medier og vil arbejde målrettet for, at din fortælling og dit budskab får plads i avisernes debatspalter, eller at din personlige reel, story eller videofortælling går viralt på TikTok eller Instagram.
Vi betaler dine transportomkostninger og giver frokost, frugt, kaffe og snacks.
HVEM KAN SØGE?
Unge mellem 18 og 25 år.
Der er både plads til dig, der allerede tager del i debatten og har fortalt din historie i en kampagne, og dig der endnu ikke har formidlet din historie eller dit budskab, men som har mod på det.
Det er underordnet, om du er under uddannelse, har et arbejde eller befinder dig et andet sted i livet. Det vigtigste er, at du har tiden, modet og lysten til at lære dine rettigheder at kende og bruge dem til at fortælle din historie.
HVORNÅR OG HVOR FOREGÅR DET?
Lørdag den 15. april og lørdag den 13. maj i Institut for Menneskerettigheders lokaler på Christianshavn i København.
HVORDAN ANSØGER JEG?
Præsentér dig selv og et budskab, du gerne vil have ud over rampen, i det format, du foretrækker. Send en kort (selfie)-video, en halv A-4 side eller end lydfil senest den 15. marts kl. 12 til pbjensen@amnesty.dk
DEADLINE FOR ANSØGNING:
15. marts kl. 12, 2023
HVEM ER VI?
Bag Rettighedslaboratoriet står:
- Amnesty Danmark
- Dansk Ungdoms Fællesråd
- Institut for Menneskerettigheder
- Levende Menneskerettigheder
- Travers Media
Vi er en del af Menneskerettighedsalliancen, som arbejder for, at unge kender menneskerettighederne og bruger dem.