I løbet af ugen var der inspirationsoplæg heriblandt fra Uffe Elbæk, stifter af KaosPiloterne samt Alternativet og Majken Gilmartin, som står bag Global Goals World Cup. Derudover undervisning i demokratisk forandring og bæredygtighed aktivisme samt højskolestemning med morgensamling og fællessang.
Verdensmålsakademiet uddanner unge mellem 16-30 år i verdensmål, formidling samt indflydelse og inddragelse af unge. Der er i dag 1,8 milliarder unge i verden, som er den største generation af unge nogensinde. Det er dem, der kommer til at leve med konsekvenserne af klimaforandringerne og de andre udfordringer, som verden står overfor. Derfor sætter Verdensmålsakademiet fokus på handling bag verdensmålene, så vi kan nå målene inden 2030.
Det næste år skal Verdensmålsambassadørerne holde oplæg og lave workshops for skoler, gymnasier og i foreninger. Tuborgfondet støtter Verdensmålsakademiet, som bliver afholdt igen i sommeren 2023.
Læs mere om Verdensmålsakademiet her.