Julius, Willy og Sofie til Bryd Ekkokammeret i Odense den 5. april.Voxpop: Hvordan er du på Sociale Medier?
06-04-2022
Over 60% af unge og ældre mener at tonen er for hård på sociale medier. Derfor har DUF lavet projektet “bryd ekkokammeret”. DUF har samarbejdet med ældresagen, så vi sammen kan snakke om vores vaner online.
Julius fra Netværket af ungdomsråd, Willi fra ældresagen og Sofie fra Ungdoms Røde kors fortæller om, hvordan de bruger sociale medier.
Julius, Netværket af ungdomsråd
Hvilke sociale-medier bruger du, og hvad bruger du dem til?
Jeg bruger Facebook til kommunikation, til at få fat i familiemedlemmer, og se hvad de laver. Jeg bruger samtidig sociale medier som Snapchat, Reddit og instagram til underholdning og tidsfordriv.
Deltager du i debatter online?
Jeg deltager normalt ikke i debatter online, især ikke vis det er en form for politisk diskussion. Jeg føler ikke selv, at sociale medier er et konstruktivt medie. For mig er det ikke passende at dele sin mening på sociale medier. Det ender typisk i en ukonstruktiv diskussion. Jeg synes, ikke man får noget ordentligt ud af det.
Hvad har du fået ud af workshoppen i dag?
Jeg har lært, hvordan man selv kan tage del i den offentlige debat på en positiv måde. Med de redskaber vi har fået i dag, kan jeg påvirke en debat eller en kommentartråd på en konstruktiv og positiv måde.
Willi, Ældresagen Sønderjylland, IT-frivillig
Hvilke sociale-medier bruger du, og hvad bruger du dem til?
Jeg har de fleste sociale medier, men det betyder ikke at jeg bruger dem alle sammen. Grundlæggende er jeg meget passiv på sociale medier. Jeg kigger en gang i mellem, men mest for at kunne vejlede andre i brugen af dem.
Deltager du i debatter online?
Jeg deltager sjældent i debatten online. Den måde vi kommunikerer på i den ældre generation, er jo med de gamle kommunikationsmidler. Jeg bruger sociale medier, til det jeg kalder praktisk information og ikke til debat.
Hvad har du fået ud af workshoppen i dag?
Det væsentligste for mig var kommunikationen med de unge. Altså at få et indblik i hvordan de bruger sociale medier, samt hvordan de bruger dem forkert, men det er jo set i den ældre generations øjne.
Sofie, Ungdoms Røde kors i Odense
Hvilke sociale-medier bruger du, og hvad bruger du dem til?
Jeg bruger Facebook, Instagram og Snapchat. Facebook bruger jeg, til at se hvad min familie går og laver. På Facebook kigger jeg også efter artikler, og emner jeg interesserer mig for. Når jeg er på Instagram, er det mest for at se hvad mine venner lægger op. Til kommunikation bruger jeg snapchat, hvor jeg har forskellige grupper.
Deltager du i debatter online?
Jeg deltager normalt ikke i debatter online. Jeg syntes at det fungerer meget bedre, når man står ansigt til ansigt. På sociale medier kan diskussionen godt stikke i alle mulige ubehagelige retninger.