DUF fik i efteråret 2015 foretaget en befolkningssurvey blandt danskerne om deres motivation for aktiviteter i fritiden og deltagelse i foreningslivet. Epinion foretog undersøgelsen på vegne af DUF blandt 939 unge i alderen 16-29 år.
Surveyet har været udgangspunkt for en række analyser, der kaster lys over særligt unges motivation og engagement i foreningsorganiserede fællesskaber, og er tænkt som et bidrag til videntomrummet om unges motivation for fritidsengagement og som et kærligt-kritisk eftersyn af foreningen som organiseringsform for unges fritidsaktiviteter.
Undersøgelsen viste blandt andet, at:
Som en del af "Fremtid i Forening?" har DUF samlet en række forskningsartikler, bøger og praksisorienteret materiale fra perioden 2000-2015, som sætter fokus på unges engagement i foreningsdemokratiet. Litteraturoversigten giver overblik over, hvad vi i dansk (og til en vis grad skandinavisk) sammenhæng ved om emnet, og hvilke tendenser vi kan få øje på ved at sammenligne ret forskellige undersøgelser og resultater.
Der er tale om en praksisrettet gennemgang af udvalgt litteratur, som forhåbentlig kan inspirere alle, der arbejder med unges deltagelse i foreningslivet til at udvikle metoder og tiltag, der kan engagere endnu flere unge fremover.
Se litteraturoversigten
Undersøgelsen "Unge, foreninger og demokrati" er foretaget af professor Bjarne Ibsen og lektor Klaus Levinsen, der begge er ansat ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet. Gennem både spørgeskemaundersøgelser og interviews med unge har de to forskere forsøgt at kortlægge de unges fritidsaktiviteter og foreningsengagement.
Deltagerne i undersøgelsen er unge i alderen 16-30 år fra en række af DUFs medlemsorganisationer (FDF, Dansk Flygtningehjælp Ungdom, Danmarks Unge Katolikker, Bifrost og SF Ungdom) samt fra håndboldforeninger, fitnessforeninger, e-sportsforeninger, skatere fra en kommunal ungdomsskole og Syddjurs Kommunes ungdomsskole og demoråd.
Undersøgelsen peger på, at foreningerne styrker de unges engagement i det nære demokrati og deres evne og vilje til at træffe beslutninger i lokale fællesskaber. Gennem deres engagement lærer de, hvordan man kan diskutere og være uenig uden at blive uvenner. Undersøgelsen viser dog også, at der mellem forskellige foreningstyper er meget store forskelle på, hvor meget de unge engagerer sig i foreningsdemokratiet.
Læs undersøgelsen "Unge, foreninger og demokrati"
Læs et interview med forsker Bjarne Ibsen side 4-7 om undersøgelsens resultater
Læs et portræt af foreningen DHG Håndbold side 16-17, der er case i undersøgelsen
Læs et portræt af foreningen Ikast-Brande eSport side 18-19, der er case i undersøgelsen
Undersøgelsen "Unges fællesskaber" kigger nærmere på, hvilken rolle fællesskaber har for unges liv, og hvilke fællesskaber de unge søger imod. Undersøgelsen er foretaget af Center for Ungdomsforskning (CeFU) og baseret på 12 kvalitative interviews med unge mellem 15 og 30 år fra Hillerød samt forskning i samfundsforhold og ungdomskultur.
Undersøgelsen viser, at nutidens unge er som de fleste unge altid har været. De søger faste rammer. De søger fællesskaber, der giver tryghed. De kæmper for at opretholde de fællesskaber, de er en del af, og så er de ikke individualister, som de ellers ofte bliver klandret for. Derudover peger undersøgelsen på, at familien og de nærmeste venner for mange unge er holdepunktet, når de skal skabe deres identitet.
Læs undersøgelsen "Unges fællesskaber - mellem selvfølgelighed og vedligeholdelse"
Læs en artikel fra magasinet DUF Fokus side 22-23 med undersøgelsens vigtigste konklusioner
Kommunale velfærdsfrivillige, medlemsbaserede frivillige foreninger, social økonomiske virksomheder og frivillige netværk. Der findes mange forskellige former for frivilligt engagement. Danskernes frivillige engagement sættes til debat både i politiske diskussioner, i medierne og inden for samfundsvidenskabelig forskning. Ofte bruges begreberne "frivillighed" og "frivilligt arbejde" som entydige samlebetegnelser.
DUF mener, at en diskussion af frivilliges rolle i Danmark bliver styrket, hvis den bygger på et klarere billede af de vidt forskellige rammer, de frivillige engagement organiseres i. I foreningsregi er der også flere måder at organisere frivillige på, og der er stor forskel på, hvad de frivilliges behov er, hvordan de motiveres, og hvilke krav man kan stille til den enkelte.
Som forening kan I blive skarpere på, hvordan I udvikler jer ved at kende jeres egen form for frivilligt engagement. DUF har opridset 5 overordnede former for frivillig organisering, som I kan bruge som guide til at blive bevidst om, hvilke former der passer til jeres forening, og hvor I kan lade jer inspirere:
Læs en artikel om de 5 organiseringsmåder i magasinet DUF Fokus side 8-9
Sæt gang i snakken om foreningens fremtid med udviklingshjulet. Udviklingshjulet er et procesværktøj, som DUF har udviklet med inspiration fra undersøgelsen "Unge, Foreninger og Demokrati" fra Syddansk Universitet.
Hjulet kan være en hjælp for frivillige foreninger, der gerne vil sætte fokus på deres svaghed og styrker, samtidig med at de skaber nye konkrete handlinger, der udvikler foreningen. Hjulet kan bruges til at sætte gang i en proces, hvor I som forening får sat fokus på nogle af de faktorer, der gør sig gældende for unges deltagelse i foreningsliv og andre typer frivillige fællesskaber. Processen giver både anledning til diskussion af, hvilke temaer I kan arbejde med for, at foreningen også i fremtiden er attraktiv for unge, og den sætter fokus på, hvilke konkrete handlinger der skal til for at komme i gang med en udvikling.
Hent Udviklingshjul-spillepladen
Læs reglerne for Udviklingshjulet i DUF Fokus side 14
Har I lyst til at arbejde videre med emner som unge, motivation, foreningsliv og fællesskab i din forening?
DUF tilbyder gratis målrettede workshops til foreningsledere i DUFs medlemsorganisationer, hvor vi omsætter den nye viden fra "Fremtid i Forening?" til praksis.
