SAMVÆRSKURSUS 2025
Tag med på DUFs årlige samværskursus den 14.-16. marts og få viden og værktøjer til at udvikle og styrke trygt samvær i jeres forening!
Det er gratis at deltage for medlemmer af DUFs medlemsorganisationer.
Uddannelsen afvikles hen over én weekend. Du får:
- Viden om, hvordan normer og magt påvirker jeres fællesskab
- Viden om, hvordan I skaber tryggere rum i jeres forening
- Viden om grænser og grænseoverskridende adfærd
- Introduktion til samværspolitik og procedurer for behandling af sager
- Værktøjer til konflikthåndtering
- Mulighed for at afprøve svære samtaler i praksis
- Inspiration til at afholde og facilitere egne samværsuddannelser
Du finder programmet længere nede på siden.
Målgruppe
Uddannelsen er for ledere, ansatte og frivillige i DUFs medlemsorganisationer, der beskæftiger sig aktivt med samvær i foreningen (f.eks. i samværsudvalg, i ledelsen, som tryghedsværter eller på projekter relateret til samvær og trygge fællesskaber).
Tilmelding
Tilmelding sker via link. I kan max tilmelde 5 fra hver organisation. Vi anbefaler, at I kommer mindst 2 fra hver organisation for at sikre udbyttet og den efterfølgende implementering i organisationen. Når I har udfyldt formularen, modtager I en mail med mere information.
Weekendkursus med overnatning
Samværsuddannelsen bliver afholdt som et weekendkursus d. 14. marts- 16. marts 2025. Det er gratis at deltage og der vil være fuld forplejning og indlogering på delte værelser. Dog er transport til kursusstedet for egen regning.
Formål
Formålet med uddannelsen er at understøtte den langsigtede kulturudvikling i organisationen, så lokale fællesskaber såvel som det store foreningsfællesskab er trygt at komme i for alle, der har lyst til at engagere sig i foreningens aktiviteter og formål. Det gør vi både ved opstille nogle tydelige og transparente rammer for, hvordan vi er sammen som fællesskab, og øve os i, hvordan vi håndterer grænseoverskridende adfærd og konflikter.
Skriv til Maiken Exner på 6020 1441 eller me@duf.dk hvis der er noget, du har brug for at vende eller har spørgsmål til vedr. samværsuddannelsen.
PROGRAM
FREDAG 14. MARTS
16.30 Indkvartering
17.30 Fælles velkomst og introduktion til kurset
18.30 Aftensmad
19.30 Det trygge(re) rum:
Rammesætning og grobundsregler
LØRDAG 15. MARTS
08.00 Morgenmad
09.00 Foreningen som kontekst
10.00 Samværskultur i organisation:
Samværspolitik, grænser og normer
12.00 Frokost
13.30 Dialog og konflikt I
15.30 Eftermiddagspause
16.00 Dialog og konflikt II
18.00 Aftensmad
19.00 Samtalesalon:
Paradokser og gråzoner i samværsarbejdet
21.00 Bål og sang
SØNDAG 16. MARTS
08.00 Morgenmad
09.00 Morgensamling
10.00 Den gode sagsbehandling og træning i svære samtaler
12.00 Frokost
13.00 Organisationsanalyse og next step
15.00 Tak for nu