Med grundloven af 1953 fik man udskilt valgretsalderen fra grundloven til valgloven, så det ikke kræver en grundlovsændring for at ændre valgretsalderen. Ønsker man at ændre valgretsalderen, skal det først vedtages i Folketinget og derefter til folkeafstemning, hvor det skal vedtages ved en såkaldt ’negativ’ folkeafstemning. Det er en afstemningsprocedure, som giver særlig beskyttelse af mindretallet i Folketinget.
Det vil sige, at forslaget falder, hvis følgende to betingelser er opfyldt:
- Et flertal er imod, og
- dette flertal udgør 30 procent af de stemmeberettigede
Man vil altså kunne nedsætte valgretsalderen til 16 år, så længe der ikke er over 30 procent af stemmeberettigede ved en folkeafstemning, der stemmer imod.
Ifølge § 30 i Grundloven hænger valgbarhed og valgretten uløseligt sammen. Ved en sænkelse af valgretsalderen vil valgbarhedsalderen automatisk følge med til samme niveau. Vil man adskille valgbarhedsalderen fra valgretsalderen, dvs. hvis man ønsker, at en 16-årig skal have lov til at stemme, men ikke skal kunne vælges til Folketingsvalget, så skal der en grundlovsændring til. Grundlovsændringer skal først vedtages af Folketinget, så skal der udskrives folketingsvalg, og herefter skal også det nye folketing vedtage forslaget. Endelig skal ændringen til folkeafstemning, det obligatoriske forfatningsreferendum, jf. § 88 i Grundloven.
Differentiering af valgretten
Ifølge § 86 i grundloven, så gælder valgretten til alle offentlige valg. Hvis man ønsker at nedsætte valgretsalderen til for eksempel 16 år ved kommunal- og menighedsrådsvalg, men bevare 18 års valgret til Folketinget, vil det kræve en grundlovsændring.
Aldersgrænse for ministre
Grundloven specificerer ikke en aldersgrænser i forhold til, hvem der kan blive minister. Grundloven har ingen bestemmelser om personlige betingelser for udnævnelse til minister, hvorfor udgangspunktet er, at en 16-årig i dag kan udnævnes til minister.
Der er ikke noget juridisk grundlag for en sammenhæng mellem valgretsalder og myndighedsalder. Man kan tværtimod indirekte udlede af Grundloven, at myndighedsalderen er uden betydning for valgretsalderen, da Folketinget ellers kunne fastsætte en højere myndighedsalder ved almindelig lov, end den valgretsalder en folkeafstemning har godkendt.
Mindreårige og dermed umyndige personer kan vælges til folkevalgte forsamlinger, idet mindreårige kan træffe fuldt ud bindende beslutninger på vegne af juridiske personer på samme vilkår som myndige personer. Mindreårige kan således indgå forpligtende aftaler på vegne af kommuner, regioner og folketing på lige fod med voksne. Ligeledes er mindreårige, der sidder i folkevalgte forsamlinger, underlagt samme erstatnings- og strafansvar som myndige personer. Hvis vedkommende er over 14 år, er det dog kun strafansvar. Der er således intet til hinder for en valgretsalder på 16 år og en myndighedsalder på 18 år.
§ 29
Stk. 1. Valgret til Folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, fast bopæl i riget og har nået den i stk. 2 omhandlede valgretsalder, medmindre vedkommende er umyndiggjort. Det bestemmes ved lov, i hvilket omfang straf og understøttelse, der i lovgivningen betragtes som fattighjælp, medfører tab af valgret.
Stk. 2. Valgretsalderen er den, som har opnået flertal ved folkeafstemning i overensstemmelse med lov af 25. marts 1953. Ændring af den til enhver tid gældende valgretsalder kan ske ved lov. Et af Folketinget vedtaget forslag til en sådan lov kan først stadfæstes af kongen, når bestemmelsen om ændring af valgretsalderen i overensstemmelse med § 42, stk. 5, har været undergivet en folkeafstemning, der ikke har medført bestemmelsens bortfald.
§ 30
Stk. 1. Valgbar til Folketinget er enhver, som har valgret til dette, medmindre vedkommende er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør ham uværdig til at være medlem af Folketinget.
§ 86
Valgretsalderen til de kommunale råd og menighedsrådene er den for valg til Folketinget til enhver tid gældende. For Færøernes og Grønlands vedkommende fastsættes valgretsalderen til de kommunale råd og menighedsrådene ved lov eller i henhold til lov.
Se her, hvad det vil kræve at ændre valgretsalderen i Danmark ved folketings-, kommunal- og regionsrådsvalg.
