Hjælp til et nyt bofællesskab blandt spejderne
En tryg og positiv forandring og nye samarbejdsmuligheder var målene for processen, da to spejderkorps flyttede sammen.
Da De grønne pigespejdere og Det Danske Spejderkorps i 2007 gik i gang med forberedelserne til at flytte de to korpskontorer sammen, valgte de at få hjælp fra DUFs konsulenter til at lave den proces, der skulle forberede medarbejdere og den professionelle ledelse på fremtiden.
Udfordringen var at flytte de to korps sammen, så det blev en positiv oplevelse for alle. DUF hjalp med den proces der handlede om at skabe relationer mellem medarbejderne, men også at skabe et fælles ejerskab for etableringen af Spejdernes Udviklingsfællesskab. Der blev holdt flere medarbejderdage, hvor drømme, behov og forventninger blev afstemt, og samtidig blev der delt erfaringer omkring arbejdet og sat ord på eventuelle bekymringer.