Hvorfor stikker en dårlig adfærd nogle gange af?

Hvordan forebygger og stopper man at grænseoverskridende adfærd spreder sig i et fællesskab? Disse sociale mekanismerne kan være nyttige at forstå.

Nogle gange hænder det, at en grænseoverskridende adfærd spreder sig i et fællesskab og måske endda ender med at blive normen. Det er svært at begribe, hvordan det kan ske uden at nogen griber ind - især hvis adfærden er alment kendt. Men faktisk handler det ofte om en række sociale mekanismer, som vi alle kan blive påvirket af.

Her får du fem forklaringer på, hvorfor en dårlig adfærd kan sprede sig i et fællesskab – plus gode råd til at forebygge det:

Først og fremmest kan det føles ekstremt sårbart at bryde med de sociale normer ved at handle på en anden måde end resten af fællesskabet. Blandt andet kan det trigge vores frygt for at blive ekskluderet, udskammet eller latterliggjort. Og fordi de fleste mennesker har et grundlæggende behov for at føle sig som en del af fællesskabet, så er vi ofte villige til at strække os langt i forsøget på at passe ind.

Hvis vi strækker os for langt for at passe ind i et fællesskab med usunde og utryghedsskabende normer, kan vi dog komme til at udøve negative og krænkende handlinger i et forsøg på at blive accepteret og anerkendt af andre.

Ifølge psykolog Ditte Darko (2021) viser nyere mobbeteori desuden, at behovet for at nedgøre eller udelukke andre ofte hænger sammen med enkeltpersoners eget behov for at høre til. Hos nogle mennesker kan dét at udstøde, sprede rygter eller skabe foragt for andre blive en strategi til at finde midlertidig tryghed og sikre egen position i fællesskaber, hvor man føler sig utryg eller usikker på sit tilhørsforhold.

HUSK DERFOR: At gøre det trygt at sige til og fra i jeres fællesskab – og anerkend, når nogen gør det, så ingen skal være nervøse for at træde ved siden af(læs mere her). Det er et spørgsmål om at skabe et trygt rum for at tale om det, der kan være svært ved at være med i jeres forening:

Føler alle for eksempel, at de altid er en del af fællesskabet? Og bliver behandlet ordentligt?
Er der tidspunkter, hvor man kan blive usikker på ens position?

I et forsøg på at leve op til det, som vi tror er andres forventninger, kan vi ende med at basere vores handlinger på forkerte antagelser om, hvad de fleste andre gør eller mener. Mennesker er f.eks. tilbøjelige til at overvurdere i hvor høj grad noget finder sted og/eller accepteres af andre, hvilket kan føre til, at vi tilpasser vores adfærd på baggrund af en såkaldt flertalsmisforståelse – også selvom vi ikke bryder os om adfærden.

Flertalsmisforståelser bruges ofte til at forklare unges høje alkoholforbrug. Flere studier peger f.eks. på, at unge tror, at deres venner drikker væsentligt mere end dem selv. Det kan i sig selv være med til at øge forbruget, fordi de fleste tror, at normen er at drikke mere end man selv gør.

Konsekvensen er, at der nogle gange opstår eller opretholdes normer, som ingen egentlig er interesserede i. Eksempelvis at ingen tager medansvar for at afhjælpe grænseoverskridende adfærd i en forening, fordi alle tror, at de fleste andre synes adfærden er okay – f.eks. at der bliver fortalt racistiske jokes. Men måske er der i virkeligheden ingen, der synes det er sjovt.

HUSK DERFOR: At punktere og forebygge flertalsmisforståelser ved at facilitere regelmæssige snakke om jeres fællesskab, hvor alle får mulighed for at byde åbent og ærligt ind med deres erfaringer uden at skulle være bange for at blive dømt ude.

Det kan handle om, at man sammen udforsker og evt. udfordrer noget, som man tager for givet, at alle synes er fedt – såsom en bestemt jargon, aktivitet eller et ritual.
Det er dog sjældent nemt at være den første til at pege på noget uhensigtsmæssigt. At gøre det tryggere for alle at byde ind kan derfor kræve, at man også selv er villig til at gøre sig sårbar og bidrage til snakken (især hvis ingen andre tør starte).

Har du nogensinde undladt at gøre noget i en situation, hvor du set i bagklogskabens lys burde have handlet, eksempelvis grebet ind over for grov mobning eller chikane? Så er du formentligt ikke alene. Forskning viser nemlig, at mennesker er langt mindre tilbøjelige til at hjælpe personer i nød, hvis der er mange til stede i en given situation.

Det gælder især, hvis vi har svært ved at tolke situationen: Er der faktisk tale om mobning? Skal vi gribe ind eller er der styr på situationen? Her kigger vi typisk på andre omkring os for at aflæse, hvad de gør. Men hvis andre gør det samme og heller ikke reagerer, så kan vi ende med at fejlkonkludere, at vi ikke selv behøver at gøre noget.

Og jo flere der ikke griber ind, jo stærkere bliver signalet om, at det er den rette måde at forholde sig på, hvilket i yderste tilfælde kan gøre alle til passive tilskuere i noget, der egentlig kræver handling.

HUSK DERFOR: At få snakket om, hvordan I på tværs af jeres fællesskab bedst kan støtte hinanden i at sige fra og gribe ind over for grænseoverskridelser. Målet er at man sammen bliver klogere på andre handlemuligheder end at forholde sig passiv:

Hvad kan enkeltpersoner konkret gøre, hvis de observerer eller får nys om mobning, udelukkelse, krænkelser, etc.?
Hvordan handler man som fællesskab mest hensigtsmæssigt i en situation?

Sociale normer er ofte usagte og dermed lettest at aflæse ud fra andres handlinger. Hvis tilstrækkeligt mange mennesker gør, siger eller mener noget bestemt, så kan det få os til at undertrykke eller tvivle på vores egne umiddelbare vurderinger af en situation. Så kopierer vi blot andres handlinger fremfor at tage et selvstændigt valg – også selvom vi måske ender med at handle på en måde, der er i modstrid med vores egne måder at gøre ting på eller sågar vores værdier.

Nogle gange kan det føre til, at en dårlig adfærd får lov til at eksistere i et fællesskab, fordi for mange hopper ukritisk med på vognen og bliver medløbere. Ofte kan det også være et spørgsmål om, at ”sådan har vi altid gjort det”, hvorfor ingen stiller spørgsmål til en praksis, der måske for en udefrakommende vil virke mærkelig eller ligefrem problematisk.

HUSK DERFOR: At nogle gange gør vi ting på en bestemt måde, fordi vi altid har gjort det sådan, måske endda uden at vide hvorfor vi gør det. Det er bare sådan, det er. Det behøver dog ikke betyde, at vi også bør gøre det på den måde – altså at det nødvendigvis er godt for fællesskabet. Af samme grund er det en god idé at være nysgerrig på, hvordan nye medlemmer opfatter jeres fællesskab:

Hvad er rart ved at være med?
Hvad er mindre rart?
Er der noget, I kan gøre anderledes for at gøre opstarten mere tryg?

Det kan være svært og ubehageligt at tale om magt, men sagen er den, at der i de fleste fællesskaber vil være nogen, der har mere formel eller uformel magt end andre. Det kan være alt fra lederne i en forening til folk med høj social status. Disse mennesker har ofte bedre mulighed for (på godt og ondt) at påvirke andres handlinger, fordi deres ønsker, holdninger og opfordringer kommer til at veje tungere.

Blandt andet er vi langt mere tilbøjelige til at følge mennesker med mere autoritet og status end os selv – nogle gange med risiko for at overskride vores egne grænser, og gå med til mere end vi egentlig har lyst til.

Samtidig viser forskning, at magt også kan påvirke adfærden hos den, der har magt, fordi den hæmmer de empatiske centre i hjernen. Som konsekvens kan magt forstyrre vores moralske kompas og oplevelse af, hvad der er rigtigt og forkert - og den kan gøre os både mere grådige, afstumpede, dominerende, respektløse og mindre lyttende. Alt sammen er med til at øge risikoen for, at magtmisbrug finder sted.

Det kan dog være ubehageligt at tale om magt, fordi vi har en tendens til at forbinde magt med noget negativt. Men magt behøver ikke være en dårlig ting (medmindre den misbruges). Det betyder blot, at vores status eller position giver os en vis indflydelse på andre mennesker, om vi ønsker det eller ej – og måske endda uden at vi selv bemærker det.

HUSK DERFOR: At forebygge magtmisbrug ved at være bevidst om jeres egen magt og aktivt modvirke det, den gør ved jer og andre mennesker. På et individuelt plan kan det være et spørgsmål om at øve sig i at være ydmyg, udvise respekt og lytte oprigtigt til andre. Og at arbejde for at hjælpe dem, der er mindre magtfulde eller ligefrem magtesløse.

En anden tilgang er at aftabuisere magt ved at facilitere snakke om den formelle eller uformelle magt i foreningen, f.eks. på introforløb for nye frivillige:

Hvilken slags indflydelse knytter sig til bestemte roller?
Hvad skal man være obs på i samværet med andre?
Og hvordan håndterer man bedst sin indflydelse og magtposition?

Der er altså mange sociale dynamikker og mekanismer, som kan påvirke adfærden i en gruppe og potentielt få dårlige handlinger til at sprede sig, hvis man ikke er opmærksom at forebygge og håndtere uhensigtsmæssige normer.

Udover rådene i denne artikel er det vigtigt at tage højde for, at nogle medlemmer kan være ekstra påvirkelige i den sammenhæng - eller kan have andre forudsætninger for at mærke og markere egne grænser (læs mere her).

Spørgsmål til refleksion:

Hvor er der eksempler på grænseoverskridende adfærd, som får lov til at leve i jeres fællesskab? – og hvad er årsagen?
Hvordan kan I håndtere og/eller forebygge, at en dårlig adfærd spreder sig i jeres fællesskab?
Sker det, at magt bliver håndteret uhensigtsmæssigt i foreningen? – og hvad gør det i så fald ved jeres fællesskab
Hvordan passer I bedst på medlemmer, der selv har svært ved at sige til og fra?

Artiklen har hentet inspiration fra:

- Bogen Kort & godt om SEKSUEL CHIKANE & METOO af Ditte Darko (2021).
- Bogen Like af Vincent Hendricks & Camilla Mehlsen (2019).
- Artiklen Changing Cultur by Changing Norms af Annie Niemand (2020).
- Artiklen SKÅL i forankringseffekter og flertalsmisforståelser! af Inudgeyou (2017).
- Artiklen Magt ændrer din hjerne: Vi bliver dårligere mennesker af at få magt, viser forskningen af Torben Sangild (2017).

Tilmeld nyhedsbrev

Relateret indhold