Psykologisk tryghed i foreningsfællesskaber
Inden for arbejdsmarkedspsykologi bruger man begrebet psykologisk tryghed til at beskrive det fænomen, at jo tryggere vi føler os i et afgrænset fællesskab – fx på en arbejdsplads – jo større er sandsynligheden for at vi tør fejle, erkende vores fejl og tage chancer uden at frygte negative konsekvenser såsom at blive skældt ud, udstillet, fyret, etc.
Selvom foreningslivet er en lidt anden kontekst end en arbejdsplads, er begrebet om psykologisk tryghed mindst lige så relevant ift. at skabe en foreningskultur, hvor det føles trygt og rart for alle at være sig selv i det sociale fællesskab. For et psykologisk trygt foreningsfællesskab er et sted, hvor alle tør sige deres mening og fejle uden frygt for hån, ydmygelse, eksklusion eller andre negative konsekvenser. Med andre ord er et psykologisk trygt rum en forudsætning for, at alle i foreningen tør at bidrage til det faglige og sociale fællesskab.
Målet med at arbejde aktiv på at skabe et psykologisk trygt rum er derfor, at medlemmerne i jeres fællesskab både oplever, at de i højere grad tør sige deres mening, og at de har mod til at stikke hovedet frem. Som medlem kan det også frigøre en masse mental energi, at man ikke hele tiden skal fokusere på, om man nu gør og siger det rigtige – eller føler, at man træder ved siden af i fællesskabet. Det er altså et spørgsmål om at skabe en samværskultur, hvor der bliver bedre plads til at alle kan byde ind og føler sig trygge ved at bidrage med deres perspektiver i fællesskabet – noget der tilmed (som en ekstra bonus) kan fremme kreativ samskabelse og læring på tværs af medlemmerne.
Hvis den enkelte føler sig tryg i jeres fællesskab og møder en kultur, hvor det er okay at sige til og fra, vil medlemmet være mere tilbøjelig til at tænke: ”De andre forventer, at jeg siger min mening, det er sådan vi gør her”. Eller ”de andre forventer, at jeg siger til, hvis jeg synes, at vi burde gøre det her på en anden måde”, og ”de andre har forståelse for, at jeg vil sige fra, hvis nogen siger en ubehagelig joke”.
Kickstart gerne en fælles dialog om, hvordan I bedst skaber et psykologisk trygt rum – evt. med afsæt i Øvelse: Det tryggere rum. Her kan I oplagt tale om, hvilken adfærd der forventes af hinanden, og hvilke ord eller handlinger jeres fællesskab under ingen omstændigheder vil acceptere.
Træn det trygge foreningssamvær
Oftest kræver det øvelse at nå hen til et fællesskab, der er trygt for alle at tage del i, og hvor alle aktivt bidrager med deres perspektiver og tør erkende, når de begår fejl eller går over stregen. Her følger 4 greb, som I oplagt kan træne i jeres fællesskab:
1 Lad alles perspektiver blive hørt
Det er vigtigt at arbejde med, at det sociale rum bliver så trygt, at alle får lyst til at bidrage og blive hørt.
A) I kan træne den gode samtale/debatkultur og blive skarpere på, hvordan I er uenige på en konstruktiv måde, hvor I giver plads til at flest mulige synspunkter bliver hørt. Her kan I også forholde jer til, hvordan I undgår at tale ned om andre i foreningen, hverken direkte eller indirekte fx ved ikke at tale nedladende om minoriteter.
B) I kan synliggøre at alles perspektiver er vigtige, når I skal samarbejde. Lad os sige, at I sammen skal bygge en tømmerflåde. Fremhæv at alle i gruppen, skal have mulighed for at byde ind med et løsningsforslag, for at I i fællesskab kan finde den bedste tilgang. Vær nysgerrige på, hvorfor hinanden tænker som I gør, fremfor at forkaste andres idéer for hurtigt.
2 Gør det trygt at tage fejl
I mødet med andres perspektiver bliver vi nogle gange klogere. I de situationer er det mest konstruktivt, hvis vi er I stand til at indrømme, at vi har taget fejl eller er blevet klogere. Det kræver et sundt socialt klima, hvor den enkelte ved, at det ikke er farligt at tage fejl eller ændre holdning. Her kan det fx være vigtigt at fremhæve, at I ikke peger fingre ad hinanden eller gør grin med nogen, der kom til at sige noget skørt. På den måde kan I også opnå en samværskultur, hvor I sammen kan udvikle jer og blive klogere i fællesskab.
3 Gør det trygt at sige fra
Der er i udgangspunktet ingen, der har lyst til at være den, der ødelægger den gode stemning, og det kan derfor være rigtig svært for medlemmer at sige fra, hvis de oplever noget, de ikke synes er sjovt eller bliver udsat for handlinger, der er langt over deres eller andres grænser. Her kan det være godt, hyppigt at italesætte, at stemningen skal være god og tryg for alle. Og hvis nogen siger fra, så ødelægger de ikke den gode stemning, fordi de påpeger at stemningen i udgangspunktet ikke var god og tryg for alle. Jo mere samværskulturen giver plads til at den enkelte kan sige fra, desto tryggere opleves fællesskabet.
4 Vær en god ven
Lige meget hvor tryg jeres kultur er, kan det alligevel for nogen være svært at komme til orde, få sagt deres mening eller få sagt fra over for nogen i fællesskabet. Her er det helt centralt at fremhæve værdien af at være en god ven for de andre i fællesskabet. Foreningen Daregender har udviklet en friendtivisme tilgang, der kort kan beskrives som aktivisme mellem venner. Den tager udgangspunkt i, at man som god ven også kan have en aktivistisk tilgang til kultur, adfærd, sprog og normer i de nære relationer. Og at en god ven samtidig kan sige både til og fra. En god ven siger til over for behovet, lysten og interessen for at snakke med hinanden om følelser, forventninger, grænser, køn og seksualitet. Og en god ven siger fra overfor venner eller bekendtes krænkende adfærd, der overskrider personers grænser både i fysiske og digitale rum.
Hvis I meget konkret når frem til, hvordan det hos jer ser ud, når man er en god ven, så kan I oplagt inkludere det i jeres aftaler for det tryggere rum. Ligesom I kan medtænke, noget i jeres samværspolitik om hvordan det skal være trygt hos jer at sige fra overfor andre medlemmer.
