Hvad vi oplever som (u)trygt kan være vidt forskelligt alt efter, hvem man spørger. Nogle ord rammer måske hårdere, hvis man har en bestemt identitet eller baggrund. Nogle mennesker slår sig på en bestemt jargon, som for andre kan være det, der gør fællesskabet fedt. Nogle bliver automatisk mere utrygge i nye situationer, mens andre trives som en fisk i vand. Start derfor med at reflektere over:
- Hvad kendetegner et trygt samvær?
- Hvad kan være med til at skabe et utrygt samvær?
- Og hvorfor er et trygt samvær vigtigt i vores fællesskab?
Reflekter enten to-og-to eller individuelt og vend tilbage til plenum efter 5-10 minutter. Brug noget tid på at høre, hvad folk har tænkt, og husk at indsamle guldkorn på post-its, en flipover eller lignende.
Når alle har fået mulighed for at dele deres tanker, er næste skridt at kortlægge, hvor jeres samværskultur befinder sig lige nu og her, og hvor noget kan forbedres. Dvs. hvad er det for en forandring, der eventuelt skal ske for at gøre det tryggere at være med i jeres forening? I kan blandt andet overveje:
- Er der situationer, hvor vi er gode til at skabe trygge rammer for samværet? Hvad gør vi helt konkret i de situationer?
- Er der situationer, hvor den trygge samværskultur skrider? Hvordan kan det være?
- Hvor ser vi det største forbedringspotentiale, hvis vi skulle ændre på noget?
Brug snakken som et afsæt til at definere en afgrænset målskive for jeres arbejde med at fremme et trygt samvær. Det kan handle om en ønsket adfærdsændring blandt medlemmerne eller en mere overordnet vision for fællesskabet. Eksempler:
- Vi skal alle blive bedre til at sige fra over for grænseoverskridende hændelser – også hvis det sker for andre end os selv.
- Alle skal føle sig inviteret ind i fællesskabet, både nye og gamle medlemmer.
- Vi skal behandle hinanden med respekt.
- Vi skal være inkluderende over for alle.
- Flere skal føle sig trygge ved store arrangementer.
Hvis det er svært at komme på noget, så tænk tilbage på jeres første møde med foreningen. Hvis I ikke kan huske det, så forsøg at komme i tanke om et andet første møde, som har fundet sted på et senere tidspunkt. Det skal være en situation, hvor du følte dig som ny – på udebane, ikke helt sikker på, hvad der ventede dig. Det første bestyrelsesmøde efter at du blev valgt til bestyrelsen. Første gang på deltog på sommerlejr. Interview hinanden to-og-to:
- Hvor fandt det første møde sted?
- Hvor var folk placeret i rummet, da du ankom?
- Hvordan var deres kropssprog?
- Hvad kan du sige om deres humør? Hvordan tror du, de havde det?
- Hvad var dine sanselige oplevelser i situationen? Lugt, fornemmelser, lyde, etc.
- Hvad var dine kropslige reaktioner?
- Hvordan var den første kontakt mellem dig og de andre?
- Hvem snakkede du med først?
- Hvilket sprog brugte de? Var der ord/forkortelser/jargon du ikke forstod?
- Hvordan udviklede oplevelsen sig?
- Hvilken følelse gik du hjem med?
- Hvad siger din oplevelse om kulturen i foreningen/situationen?
- Hvad var det der gjorde, at du gerne ville komme tilbage?
- Hvad savnede du?
- Hvad ville du ønske var anderledes?
Det kan være fristende at stoppe, når man er landet på en eller flere overordnede formuleringer såsom: Vi skal behandle hinanden med respekt og være inkluderende over for alle – og alle skal føle sig trygge. Men ord som ’inklusion’, ’respekt’ og ’tryghed’ rummer et utal af oversættelsesmuligheder og kan betyde noget meget forskelligt alt efter, hvem du spørger. Ofte glemmer vi at definere, hvad vi egentlig mener, hvilket gør det svært at vide, hvem der forventes at gøre hvad for at realisere jeres mål og visioner.
Når I sammen er kommet frem til en afgrænset målskive, er det derfor afgørende at få den oversat til noget, der kan handles på. Det gør I bedst ved at lave en fælles handlingsplan, der stiller skarpt på, hvilke konkrete handlinger og tiltag det rent faktisk kræver for at nå tættere på jeres mål for en tryg samværskultur. Overvej eksempelvis:
- Kan vi skrue op for det, vi gør godt – eller bruge det i andre situationer?
- Er der behov for at prøve noget nyt af?
- Eller handler det om at vi skal gøre mindre af noget, der kan skabe utryghed? (fx at undgå at kalde noget ’gay’).
Bryd gerne målskiven ned til minimum 2-3 handlinger og tiltag, som er realiserbare i jeres forening. Vær så konkret som muligt, og husk at små skridt også tæller. En god tommelfingerregel er, at jo mere konkret jo nemmere at oversætte til handling – og jo nemmere er det at vide, om I er tæt på eller langt fra jeres målskive.
Lad os tage et eksempel: Hvis jeres mål er at ’flere skal føle sig trygge ved vores store arrangementer’, så definer, hvad det betyder i netop jeres fællesskab. Hvad skal der til for at skabe et tryggere rum for flere? Forstår I ordet ’tryghed’ på samme måde? Er det måske, at man ikke bruger stødende sprog? Er det, at man ikke gør grin med hinanden eller ruller med øjnene, når nogen siger noget, men i stedet nikker bekræftende? Eller er det et spørgsmål om at gøre jeres tryghedsværter mere synlige ved at give dem en badge på? Og hvem er i så fald ansvarlig for at gøre noget for at få det til at ske?
Udfyld gerne jeres mål og handlinger i et skema, så det nemt kan formidles til resten af foreningen. Det kunne se sådan her ud:
Sidste skridt er at kaste jer ud i det og afprøve tiltagene i en periode for at blive klogere på, hvad der virker godt. Evaluer efter en måned eller tre:
- Hvordan gik det?
- Hvad fungerede godt og mindre godt?
- Skal vi fortsætte med det?
- Eller skal noget laves om?
Måske har I succes med at fremme et tryggere rum ved at gøre jeres tryghedsværter mere synlige. Det kan også ske, at I undervejs får øje på noget helt andet, der skal til for at nå tættere på jeres mål. Uanset hvad så husk at opsamle både de gode og dårlige erfaringer og brug dem til at forstå, hvad der virker for netop jeres fællesskab ift. at skabe en tryggere samværskultur.
Allerede inden I søsætter et nyt tiltag, er det en god idé at overveje, hvad der kan gå galt i implementeringen. Et godt trick til er at lege ”fremtids-jeg”. Forestil jer, at I kigger tilbage på et tiltag. Det blev afprøvet i foreningen og gik desværre helt galt. Enten blev det aldrig implementeret ordentligt eller også fik det aldrig den ønskede effekt – men hvorfor? Spørg jer selv:
- Hvordan blev det nye tiltag modtaget i foreningen?
- Hvorfor virkede det ikke?
- Hvem blev ikke involveret?
- Hvilke barrierer blev overset?
Tankeeksperimentet kan hjælpe jer med at få øje på mulige barrierer og tage højde for dem allerede inden noget afprøves, så I øger sandsynligheden for at lykkes med at skabe en positiv forandring.
Artiklen er inspireret af bogen 'Jytte fra Marketing er desværre gået for i dag' af Morten Münter.
