Isabell Holck
Parti: Moderaterne
Alder: 22 år
Nuværende beskæftigelse: Statskundskabsstuderende og juniorkonsulent hos Altinget
Mail:iah@ungemoderater.dk
Mine tre mærkesager:
1. Europa skal have en fælles, forebyggende og retfærdig stofpolitik.
2. En europæisk løsning på flygtningekrisen.
3. Massiv indsats mod menneskehandel og tvungen sexarbejde i EU.
Hvordan påvirker EU-politik danske unges hverdag?
Når du tager på sommerferie, har EU sikret, at du kan rejse frit mellem de europæiske lande. Hvis du vælger at købe et par nye sko fra et EU-land online, betyder det europæiske samarbejde, at du ikke skal betale told. EU har fastsat regler om de kondomer, du bruger, når du har sex. Hvis du bruger makeup, har EU fastsat regler for, hvilke ingredienser der ikke må bruges i din blush - og desuden også, at din blush ikke må være testet på dyr. Den politik, der bliver vedtaget i Europa-Parlamentet, påvirker altså dit liv hver eneste dag.
Hvad er den bedste grund til, at jeg som ung skal gå ned og stemme til valget?
Du skal stemme til valget, fordi du har muligheden for det. Med muligheder kommer der altid et ansvar - og du har et ansvar for at sætte dit kryds, så du kan præge EU-politikken i den retning, du gerne vil føre den i.