Kira Marie Peter-Hansen
Parti: Socialistisk Folkeparti (SF)
Alder: 26 år
Nuværende beskæftigelse: Medlem af Europa-Parlamentet for SF
Mail:kira.peter-hansen@europarl.europa.eu
Mine tre mærkesager:
1. EU skal være en grøn supermagt. Vi skal gå foran globalt, og vi skal samtidig sikre, at vi selv når i mål med Paris-aftalen.
2. Et sundere Europa. Vi skal have sprøjtegift og kemi ud af vores landbrug og vores drikkevand til gavn for vores miljø, natur og sundhed.
3. Beskyttelse af menneskerettighederne. Alle skal have lige muligheder, hvad end de er LGBT+-personer, flygtet fra krig eller lever med et handicap.
Hvordan påvirker EU-politik danske unges hverdag?
Det påvirker vores hverdag på rigtig mange måder! De stoffer, der tillades i vores shampoo, vores cremer og vores deodorant, er reguleret i EU, ligesom forbrugerbeskyttelsesreglerne for vores fødevarer også besluttes i EU.
Det er også i EU, vi kan sætte ind over for tech-giganterne og sikre, at vores privatliv også respekteres på nettet, at afhængighedsskabende algoritmer reguleres, og at hævnporno og hadtale fjernes, så nettet er et trygt sted at være for alle.
Hvad er den bedste grund til, at jeg som ung skal gå ned og stemme til valget?
Fordi EU er hamrende vigtigt, hvis vi skal i mål med klimakampen, og sikre gode levevilkår for alle europæere! Europæisk politik er afgørende for, hvordan samfundet ser ud, og hvilken fremtid vi går ind i, og den fremtid skal vi unge selvfølgelig blande os i!