Kriterier for Ungdomskommuneprisen
Læs, hvilke kriterier DUFs dommerpanel lægger særligt vægt på, når vinderen af Ungdomskommuneprisen skal findes.
Ungdomskommuneprisen er en anerkendelse af de kommuner, der går forrest for at sikre gode vilkår for unge. Vinderen samt 2. og 3. pladsen udpeges af et dommerpanel, som er nedsat af DUF.
Tre overordnede kriterier ’deltagelse’, ’fritid og foreningsliv’ og ’livsmuligheder’ udgør et vejledende, men ikke udtømmende grundlag for uddelingen af prisen til Årets Ungdomskommune.