Ludvig Goldschmidt
Parti: Enhedslisten
Alder: 30 år
Nuværende beskæftigelse: Klimarådgiver
Mail:ludvig.goldschmidt@gmail.com
Mine tre mærkesager:
- EU skal sætte en slutdato for udvinding af olie, kul og gas i Europa.
- En solidarisk grøn økonomi kræver et stop for skattely.
- Fair løn og ordnede arbejdsvilkår for Wolt-bude og andre platformsarbejdere.
Hvordan påvirker EU-politik danske unges hverdag?
EU sætter rammerne for mange politiske beslutninger i Danmark på godt og ondt. Klimapolitikken går i stå på grund af EU, fordi de siger nej til nye havvindmølleparker. På andre tidspunkter er det EU, der tvinger danske politikere til at tage Danmarks nødlidende havmiljø alvorligt.
Danmark går hvert år glip af store skatteindtægter, fordi EU giver de allerrigeste mulighed for at gemme deres indtægter væk i skattely. Og de åbne grænser for arbejdskraft bliver udnyttet af amoralske virksomheder til at drive løn og arbejdsrettigheder i en nedadgående spiral.
Hvad er den bedste grund til, at jeg som ung skal gå ned og stemme til valget?
Vi har brug for at skabe et frit, lige og retfærdigt samfund, som ikke ødelægger klimaet eller biodiversiteten. Der er ingen vej udenom EU, hvis det skal lykkes. For det er nede i Europa-Parlamentet i Bruxelles, at vi kan stoppe olieboringerne i Europa. Det er gennem EU, at vi kan sikre vores job mod social dumping. Derfor håber jeg, at du vil gå ned og stemme til valget.