Magnus Bigum
Parti: Danmarksdemokraterne
Alder: 23 år
Nuværende beskæftigelse: I lærer som rustfri klejnsmed.
Mail:magnusbigum01@gmail.com
Mine tre mærkesager:
- Frihandel.
- Forsyningssikkerhed.
- Flygtninge.
Hvordan påvirker EU-politik danske unges hverdag?
EU- politik har enorm indflydelse på unges hverdag, da Unionen har en finger med i stort set alle områder. Som medlemsland kan man frit rejse mellem medlemslandene, samt benytte sig af det indre marked der gør, at varer, tjenesteydelser som sundhed er noget vi er fælles om. Det er derfor, man kan få et EU-sygesikringskort, så man er sikret hjælp, hvis uheldet er ude og man skal bruge sundhedsvæsnet i et EU-land.
EU-deltagelsen er med til at sikre fred i medlemslandene, da det var en af grundideerne til EU. Dertil skal det siges, at EU blander sig i ting, som vi i medlemslandene selv burde bestemme. Dette kunne være om man må bruge plastik sugerør, når man går i biografen, eller hvordan man skal registrere timer, når man er på arbejde. Det mener jeg, at vi i Danmark selv burde bestemme, ikke EU. Som medlem i EU kan man også frit uddanne sig, studere, samt arbejde og bo i andre af EU-landene på samme vilkår som borgerne i det enkelte land. Det er med til at sikre, at vi er konkurrencedygtige og har et tæt samarbejde på tværs af landegrænserne.
Hvad er den bedste grund til, at jeg som ung skal gå ned og stemme til valget?
At deltage i valget som ung er ikke kun en demokratisk ret, men også en mulighed for at forme den fremtid, du ønsker. Ved at stemme kan du påvirke beslutninger, der direkte påvirker din generation og kommende generationer. Europa-Parlamentets beslutninger kan have betydelig indflydelse på vores samfund og erhvervsliv, og din stemme er en vigtig del af den demokratiske proces, der sikrer, at diverse perspektiver bliver hørt og repræsenteret.