Mathias Niebuhr
Parti: Socialdemokratiet
Alder: 24 år
Nuværende beskæftigelse: Ungdomskonsulent hos Fagforeningen 3F.
Mail:mkniebuhr@gmail.com
Mine tre mærkesager:
1. En markant stærkere klimaindsats, specielt over for transport og landbrug.
2. At genoprette demokratiet i hele EU, så der f.eks. ikke længere kan være "Anti-LGBT-zoner" i Polen.
3. At skabe større økonomisk lighed i Europa, hvor vi hjælper de svageste borgere og sikrer os, at de absolut rigeste ikke snyder i skat.
Hvordan påvirker EU-politik danske unges hverdag?
EU sikrer, at vi kan rejse frit mellem landene på ferie, men også hvis vi vil uddanne os eller ønsker at rejse ud for at arbejde. EU er også med til at sikre, at vi gør mere for klimaet i vores nabolande, som ellers ikke altid har været så ambitiøse som Danmark. Og så er EU med til at gøre ting enklere og nemmere - f.eks. ved at kræve at alt elektronik skal have samme opladere og ved at gøre det nemmere at tage toget til udlandet. Ret praktisk.
Hvad er den bedste grund til, at jeg som ung skal gå ned og stemme til valget?
Gennemsnitsalderen i Europa-Parlamentet er over 50 år. Kun ganske få medlemmer er under 30 år. Der er brug for nye ideer, nye tanker og ikke mindst en repræsentation af unge. Det er vores fremtid, der stemmes om i EU, og derfor skal vi selvfølgelig være med til at bestemme den. Stemmer man ikke til de demokratiske valg, vi er så heldige at have i vores del af verden, så mener jeg ikke, at man lever op til de pligter, man har som borger i Danmark. Så tag ansvar! Stem til valget. For din og min fremtids skyld.