Nikolai Tange Kristensen
Parti: Radikale Venstre
Alder: 23 år
Nuværende beskæftigelse: Studerer BSc International Business and Politics på CBS og studentermedhjælper hos Mercedes-Benz Danmark A/S
Mail:nikolai.tange@hotmail.com
Mine tre mærkesager:
- Optag Ukraine i EU.
- Vi skal være bedre til at anerkende hinandens kompetencer.
- Vi skal afskaffe de danske forbehold.
Hvordan påvirker EU-politik danske unges hverdag?
Især på områder som sociale medier og kunstig intelligens kommer EU de kommende år til at spille en afgørende, regulatorisk rolle. Vi ser allerede nu, at sociale medier og AI er noget der fylder i de danske unges hverdag, og her skal EU være dem, der går forrest når det handler om regulering af disse områder. Teknologien er kommet for at blive, og er allerede en inkorporeret del af vores hverdag. Vi er nødt til at finde ud af, hvordan vi klogt omgås disse platforme i fremtiden.
Hvad er den bedste grund til, at jeg som ung skal gå ned og stemme til valget?
Den bedste grund til, at du skal gå ned og stemme til valget som ung er, at de ældre vælgere så ville have en endnu større stemme. Og jeg kan forsikre de unge om, at de ældre vælgere generelt har nogle andre prioriteter end de unge. Jo flere unge der går ned og stemme til valget, desto stærkere bliver de unges parlamentariske repræsentation, og det er nok den vigtigste grund.