Organisationsudvikling i Ung Mosaik
Det kræver stor tålmodighed og flid at udvikle en organisation, men indsatsen lønner sig.
Korrekt registrering af medlemmerne og større deling af viden blandt lokalforeningerne. Det var nogle af målene, da DUFs konsulenttjeneste hjalp Ung Mosaik med at skabe positive forandringer i deres organisation.
Det blev besluttet at sætte særligt fokus på to udvalgte områder. Dels vanskelighederne med at få lokalforeninger til at udføre den nødvendige administration, så Ung Mosaik kan registrere de medlemmer, foreningen har. Og dels skulle der sættes fokus på, hvordan det ville være muligt at styrke lokalforeningernes arbejde.