Årets Ungdomskommune 2019 går til Skanderborg Kommune. Skanderborg arbejder for at inddrage flere unge i det lokale demokrati gennem ungdomsrådet og konferencer, hvor de unge kan fortælle deres ønsker direkte til politikerne fra byrådet.
Prisen som Årets Ungdomskommune 2018 går til Furesø Kommune. Furesø Kommune arbejder ambitiøst med inddragelse af unge og med hele tiden at forbedre forhold for unge. Derfor modtager de prisen som Årets Ungdomskommune 2018.
Prisen som Årets Ungdomskommune gik i 2017 til Sønderborg Kommune. En kommune, som i allerhøjeste grad har fokus rettet mod de unge, og som med en alsidig ungdomspolitik formår at skabe et solidt grundlag for et godt ungdomsliv.
DUFs pris som Årets Ungdomskommune 2016 gik til Egedal Kommune, der har skabt en ambitiøs ungestrategi med 30 konkrete initiativer, som i de kommende år skal realiseres sammen med kommunens unge.
DUFs pris som Årets Ungdomskommune 2015 gik til Gentofte Kommune, der med en målrettet indsats for at engagere unge i demokratiet overhalede sine 11 konkurrenter til prisen.
DUFs pris som Årets Ungdomskommune 2014 gik til Kolding Kommune for kommunens store og seriøse engagement i unges livsmuligheder og foreningsliv.
Roskilde løb med prisen som landets bedste ungdomskommune, mens Albertslund indtog en andenplads og Kolding fik tredjepladsen.
Viborg blev kåret som Årets Ungdomskommune for sine mange og alsidige initiativer på ungdomsområdet og for i meget høj grad at inddrage unge i politiske beslutninger.
Vejle vandt prisen som Årets Ungdomskommune for at have sat turbo på udviklingen af ungdomskulturen og ladet de unge selv tage styringen på nye, kulturelle projekter.
Ballerup bugner af ungdomstilbud og har i årtier arbejdet for at inddrage unge. Derfor løb de med prisen som Årets Ungdomskommune i 2009.
Esbjerg prioriterer foreningsliv, inddragelse af unge og et aktivt ungdomsliv og vandt prisen i 2008.
Frederikshavn arbejder seriøst sammen med kommunens unge om at skabe nogle gode tilbud. De unge får selv lov at sætte deres præg på ideerne og udførelsen. Der kunne kommune kalde sig Årets Ungdomskommune i 2007.
Herlev blev præmieret for at inddrage de unge direkte i udviklingen af byens ungdomskultur og -tilbud, da de som den første kommune nogensinde blev kåret som Årets Ungdomskommune i 2006.