Hvad skal du stemme den første juni?

Forsvarsforbeholdet betyder, at Danmark har sagt nej til at være med i EU's militære samarbejde. Danmark støtte ikke i EU's militære operationer med penge eller soldater, og Danmark er ikke med til at bestemme over samarbejdet.

Selvom vi har forsvarsforbeholdet, kan Danmark stadig være med i civile EU-missioner. For eksempel kan Danmark sende politifolk for at træne politi i andre lande gennem EU.

EU-landene arbejder sammen om militære og civile operationer og udvikling af militært udstyr.

Lige nu har EU syv aktive militære operationer. Fx træner EU soldater i Mali og bekæmper menneskesmuglere i Middelhavet. EU kan kun lave en militær operation, hvis alle medlemslande er enige. Hvert land bestemmer selv om det vil støtte en operation.

Gennem forsvarssamarbejdet arbejder EU-landene også sammen om at udvikle og indkøbe militært udstyr og våben, så man kan få mere for pengene.

I 1992 udvidede EU-landende samarbejdet gennem 'Maastricht-traktaten'. Udvidelsen skulle godkendes ved en folkeafstemning i Danmark, men et flertal af danskerne stemte nej. Derfor lavede Danmark et kompromis med de andre EU-lande med fire forbehold, bl.a. forsvarsforbeholdet. I 1993 holdt Danmark en ny folkeafstemning, hvor et flertal af danskerne stemte for den nye aftale med de fire forbehold, som stadig gælder i dag.

Hvis et flertal stemmer ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet, kan Danmark deltage fuldt ud i EU's samarbejde om forsvar og sikkerhed. Danmark vil kunne deltage i militære EU-missioner, og vi vil få indlydelse på samarbejdet.

Hvis et flertal stemmer nej, vil vi beholde forsvarsforbeholdet. Danmark vil ikke være fuldt med i EU's samarbejde om forsvar og sikkerhed: vi vil ikke have indflydelse på samarbejdet, vi vil ikke kunne deltage i militære EU-missioner og vi vil ikke være med i den fælles udvikling af militært udstyr. Danmark vil fortsætte med at kunne deltage i de civile missioner i EU's samarbejde.