Projektet Foreninger for Fremtiden samler forskning og personlige beretninger om, hvilken værdi ungdomsorganisationerne har for unges trivsel og kompetencer.
Med Foreninger for Fremtiden har DUF systematisk kortlagt ungdomsorganisationernes betydning for den enkelte og samfundet.
Gennem personlige beretninger kan du komme helt tæt på en tidligere statsminister, en verdensberømt kok, en flygtning fra Afghanistan, en ambassadør, en direktør for verdens største internationale avis, en spejderleder i provinsen, en minister, en spastisk lammet frivillig projektmager, en musikchef og mange flere, når de fortæller om deres tid i en af DUFs medlemsorganisationer.
Samtidig giver en række af landets fremmeste forskere ny viden og sætter friske tal på ungdomsorganisationernes betydning for unges liv, trivsel og kompetencer samt foreningernes bidrag til samfundet.
Du kan helt gratis downloade antologien Foreninger for Fremtiden som pdf nederst på siden. Her finder du også en resuméudgave af antologien, der med syv overskuelige temaer i resuméform giver dig et skarpt og tilbundsgående overblik over ungdomsorganisationernes betydning for den enkelte og samfundet.
Du kan også bestille Foreninger for Fremtiden i DUFs materialesektion, så den bliver sendt til dig med posten.