I månederne op til Kommunalvalget den 21. november afholder DUF, DGI, DIF og Danmarks Firmaidrætsforbund seks fælles stormøder over hele Danmark, hvor kommende byrådsmedlemmer på tværs af partier kan få inspiration og konkrete ideer til at arbejde med og udvikle det lokale foreningsliv i deres kommune efter valget. Stormøderne har særligt fokus på seks temaer inden for foreningsliv og frivillighed, som DUF, DGI, DIF og Danmarks Firmaidrætsforbund sammen står inde for og samarbejder om at få højt op på dagsorden hos landets mange kommunalvalgskandidater.