DUF spør' professoren om det gode ungdomsliv
21-11-2023
Skrevet afAnne Sofie Wulff
For nogle unge er der mange barrierer for at dele tanker og problemer, når man mistrives. Det kan nemlig både være skamfuldt, svært at sætte ord på og man kan føle sig forkert, fortæller professor Noemi Katznelson fra Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet.
"Unges trivsel er kompleks" og "vi mangler mere viden." Det er to argumenter, vi ofte hører i debatten om unges trivsel. Men selvom vi ikke ved alt, så ved vi faktisk noget – og det er nok til at pege os i retning af handlemuligheder.
Derfor sætter DUF løbende fokus på, hvor vi, ifølge forskere og andre kloge hoveder på området, kan handle allerede nu for at styrke det gode ungdomsliv.
En af dem, der har stor viden om unges trivsel, er Noemi Katznelson, der er professor, centerleder og forskningsleder ved Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet. Vi har talt med Noemi Katznelson om, hvorfor det kan være svært som ung at dele sine sårbarheder, usikkerheder og problemer med andre - og hvordan vi kan ændre det.
DUFs Ungeanalyse 2023 viser nemlig, at mange unge har svært ved at åbne op og dele deres problemer med andre: 25 % svarer, at de ikke har søgt hjælp fra andre, selvom de inden for det seneste år har haft brug for det. En af årsagerne er, at det er svært at række ud til andre.
Et manglende sprog og skammen ved at have det dårligt kan stå i vejen for at dele sine udfordringer
Nogle unge har ikke et sprog for at dele deres udfordringer med andre. Derfor rækker de ikke ud og taler med andre om det, når de har det svært, fortæller Noemi Katznelson, og fortsætter:
”For nogle af de unge, der går meget alene med det, er det faktisk skammen over at føle sig forkert og føle sig utilstrækkelig. At føle, at man egentlig burde have det godt - for hvad skulle der være galt i at være ung i Danmark i dag? Kan jeg ikke bare tage mig sammen og kan jeg ikke bare få det bedre? Hvorfor skal jeg gå rundt og have det sådan her? Så det bliver koblet til sådan en vrede mod en selv og en skam og ”hvorfor kan jeg ikke bare lave om på mig selv?”. Det kan også være enormt skamfuldt at åbne op, fordi man som ung kan have et indtryk af, at man er den eneste, som har det på den måde.
Samtidig oplever nogle unge meget snævre regler og normer for, hvordan man skal være. Man kan godt have det lidt dårligt, men ikke for dårligt - og det kan gøre det lidt svært for nogle af de unge at række ud til andre. ”De har en oplevelse af, at man ligesom helst skal være sjov og være med, og hvis ikke man kan det, så må man nok hellere holde det lidt for sig selv”, fortæller Noemi Katznelson.
Nogle af konsekvenserne ved ikke at række ud og holde det for sig selv kan være, at man bliver enormt isoleret. Derfor er det vigtigt at sikre, at alle unge kan dele deres tanker og følelser med nogen.
Fritids- og foreningslivet giver vigtige fællesskaber
For nogle unge kan fritids- og foreningslivet være stedet, hvor man kan møde nogle, som man kan dele sine udfordringer med. Man kan nemlig få adgang til fællesskaber, som man kan mangle, hvis man fx har det svært i skolen.
Og nogle gange kan man netop lykkes med at åbne op, når man skifter sammenhæng. At starte til en fritidsaktivitet og få et nyt fællesskab, kan give tryghed og dermed være starten til, at man åbner op, og fortæller om, hvordan man har det - samtidig med, at man får nogle positive fællesskabsoplevelser.
Derfor er det vigtigt, at vi som samfund har nogle tilbud til unge om at kunne indgå i fællesskaber i forskellige dele af livet. Det er ligeledes vigtigt, at der er forskellige arenaer, hvor man har mulighed for at kunne lykkes. For hvis man først som ung oplever ikke at kunne lykkes nogen steder, så står man utroligt alene.
Hør mere om, hvordan vi kan gøre det nemmere for unge at dele svære tanker og problemer med andre i videoen ovenfor. Her fortæller Noemi Katznelson også mere om, hvordan fritids- og foreningslivet kan bidrage.
